Skov med omtanke

Mange lodsejere kan med fordel etablere - eller reetablere - skov i større eller mindre omfang på deres landejendom.

Men lodsejerne står ofte i en vanskelig situation, når de forskellige planer skal lægges bl.a. for artsvalg og design af skoven, ligesom en del ofte overser det helt fundamentale spørgsmål, nemlig formålet med den. Skal det være en produktionsskov, eller er den til herlighed og rekreation?

Foreningen Skovdyrkerne Øerne har en stab af kyndige medarbejdere, som kan træde til, når alle disse spørgsmål melder sig. Landbrugsnyt er taget med på en rundtur ved en landejendom i nærheden af Roskilde sammen med en af foreningens ansatte, Skovfoged og Vildforvalter René Didriksen.

Bedriften ejes af Anette Ilsøe, som råder over 118 hektar jord. Hun startede for seks år siden med at plante skov på et cirka fem hektar stort område.

- Ved det indledende møde spurgte jeg hende, hvad formålet med skoven skulle være, ligesom jeg forhørte mig om tidsperspektivet og endelig, hvorvidt hun ville søge om tilskudsordninger med de krav, der så ville følge med, eller om den skulle være egenfinansieret med den frihed, det giver. Hun var fra starten afstemt med, hvad hun ville med skoven. Den skulle bruges i hendes fritid, bl.a. til jagt og gåture, og så skulle den forskønne ejendommen, fortæller René Didriksen.

Derpå lavede han et skitseoplæg, som tog udgangspunkt i, at hun selv ville finansiere skoven.

- Mit forslag var, at den skulle understøtte bygningerne, så der kunne opnås en sammenhæng mellem dem og skov og have. Som du kan se, er der ved at være rigtig god sammenhæng imellem skov, allé og de nye bygninger, siger René Didriksen og peger op mod den stilfulde, nye gårdlænge.

Et kig i modsatte retning, ud mod den nyplantede skov, viser, at træerne allerede efter seks år er skudt godt i vejret. Skovfogeden er dog ikke helt tilfreds med en række af gamle, meget høje træer, som står foran den nyplantede skov.

- De står stadigt lidt som en mur og slører noget den kønne allé, flankeret af kønne, gamle træer, som fører fra landevejen ned til ejendommen. Når jeg designer en skov, ser jeg meget på, om der er harmoni i tingene. Netop derfor skabte jeg i min skitse en "respektafstand" fra den nyplantede skov til alléen, bemærker han.

Ud af bestræbelserne er opstået tre individuelle skove, men med sammenhæng. René Didriksen nævner, mens han fører rundt i den ene af de tre skove, at der er en markant forskel på, om designet skal udmønte sig i en produktionsskov eller en skov til herlighed og rekreation, hvor sidstnævnte er aktuelt hos Anette Ilsøe.

- Derfor har jeg satset på en stor artsrigdom på henved 15 arter med flot farvespil, som samtidig også bærer frugter, der tiltrækker vildtet, fortæller han.

Omtrent midt i denne skove sænkes højden fra trætoppene, hvor et areal på under en halv fodboldbane står med græs og majs. Det skaber en lysning, så det giver ophold til vildtet, forklarer han.

Et skovbryn med buske hele vejen rundt om skoven gør, at der opnås læ i skovbunden.

- Det giver samtidig skoven en ideel facade ud mod omgivelserne, samt masser af farver og diversitet, eksempelvis som her med vilde roser, bemærker han, mens han peger på en af slagsen, der selv her i starten af oktober står ranke og blomstrende.

På vejen videre igennem skoven standser vi op ved et område beplantet med grantræer.

- De giver skjul til vildtet, men samtidig giver de stedsegrønne træer også et varmt, grønt look om vinteren. Skønt de er plantet for blot seks år siden, så er de allerede vokset så hastigt, at der snart skal tyndes ud i dem. Det sker næste år, hvor vi fjerner hver anden af dem, så der bliver tilstrækkelig med plads til, at de ikke rører hinanden.

René Didriksen færdes hjemmevant i Anette Ilsøes skov, for han er kommet her hyppigt i løbet af de år, skoven er plejet. Konsulentbistanden indebærer etablering og plejeplan for skoven med frekvente besøg og altid efter aktuelle behov. Anette Ilsøe er nu medlem af Skovdyrkerne Øerne, så hun får den faglige sparring, der er nødvendig for skovens udvikling.

På vores rundtur udpeger han træ- og buskearter som skovæble, hassel, lærk, kvalkved, lind, avnbøg, rønne, syren, surbær og sågar også fuglekirsebær.

- I skoven har vi også plantet egetræer. De er såkaldte lystræer i modsætning til eksempelvis bøg, der er skyggetræer. Egen skaber nemlig en frodig skovbund, der også tiltrækker vildtet.

Igennem hver af de tre individuelle skove har René Didriksen anlagt et varieret sti- og sporsystem, som fører igennem de forskellige arter af træer og buske, så man føler, at skovens areal er langt større, end den reelt er.

- Næsten så man føler, at man er faret herligt vild. Og det er tiltænkt, for det skaber jo en yderligere god oplevelse, når skoven primært er designet til herlighed og rekreation - tillige med jagt, siger René Didriksen.