Annonce
Landbrug

Synlig el-besparelse på svinebedrift

Hans Jørgen Rasmussen peger på nogle af de 17 ventilatorer på taget af stalden, hvoraf blot ni var nødvendige at udskifte. Foto: Jens Henrik Nybo

Hans Jørgen Rasmussen har sparet mange penge ved at energioptimere ventilationen i svinestalden.

- 2,40 kroner pr. gris i gevinst ved at spare på strømmen uden at røre en finger. Det er da ikke at kimse af!

El fylder som bekendt meget på en landbrugsejendoms budget, siger Hans Jørgen Rasmussen. Det ved han - både i sin egenskab af landmand, men også fra sin tid som energikonsulent hos Agrovi igennem en lang årrække. Han valgte dog sidste år i en alder af 72 at gå på pension som konsulent.

Hans Jørgen har sin ejendom i landsbyen Farendløse mellem Ringsted og Haslev. Han købte gården i 1992, og her producerede han slagtesvin indtil 2008, hvorefter han så valgte at leje såvel stalden som de 33 hektar jord ud til svineproducenten, Kaj Rasmussen. Her producerer Kaj 6000 slagtesvin om året.

Dyr ventilation
Det er ventilationen i en svinestald, der er den helt store energisluger, og dertil kommer el til opvarmning, lys og drift af foderanlæg.
Ud af de 14 kilowatt timer pr. produceret svin på landsplan æder ventilationen alene de 10 kilowatt timer.

Hans Jørgen er dog i stand til at have et forbrug på blot 9 kilowatt timer pr. svin, takket være energibesparende foranstaltninger.

Investeringen blev lavet i 2012 af Hans Jørgen og Kaj i fællesskab. Der blev kun skiftet ni ud af 17 ventilatorer, idet der er tale om et multi-step-anlæg fra Skov.

Strømforbruget er registreret i hele udlejningsperioden fra maj 2008 til nu. Således er der altså tale om et solidt datagrundlag.

Bimåler sikrer overblik
- Vi betalte 50.000 kroner for udskiftning af ni ud af de i alt 17 ventilatorer. I tilskud opnåede vi omkring 10.000 kroner, således at nettoudgiften kom ned på 40.000 kroner. Hver ventilator hiver 1900 kilowatt timer hjem, og det giver således en besparelse på tre kilowatt timer pr. svin, som svarer til 2,40 kroner pr. svin, fortæller Hans Jørgen.

Han investerede tillige i en bimåler til hovedmåleren, og dermed er han i stand til nøjagtigt at se, hvor meget strøm, Kajs svineproduktion optager af det samlede elforbrug, som han aftager fra SK Forsyning i Korsør.

- Jeg har regnet mig frem til, at de energibesparende foranstaltninger de seneste fem år har sparet Kaj for 17.000 kilowatt timer om året i forhold til de 73.000 der gennemsnitligt var tale om før investeringen i 2012, fortæller Hans Jørgen.

En kilowatt time koster 80 øre, så konkret sparer det Kaj for 13.600 kroner hvert år.

Betalt på tre år
Hans Jørgen påpeger, at investering i energibesparelse med offentligt tilskud burde interessere langt flere landmænd, end tilfældet er.

- Dels forbedrer det CO2-samvittigheden, dels er der jo penge at spare. Vores nettoinvestering på 40.000 kr. er betalt tilbage på tre år. Endelig bliver min stald absolut mere attraktiv i forbindelse med eventuel ny udlejning, takket være de energibesparende tiltag, påpeger Hans Jørgen Rasmussen.

  • svinebedrift
    Hans Jørgen Rasmussen peger på nogle af de 17 ventilatorer på taget af stalden, hvoraf blot ni var nødvendige at udskifte. Foto: Jens Henrik Nybo
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang