Annonce
Landbrug

Temamøde: Bukkejagt skævvrider bestanden

Bukke som denne ældre råbuk på fire-seks år er en mangelvare på grund af for højt jagttryk, der topper på Lolland-Falster. Foto: Henning Kørvel

Jagten på råbukke topper på Lolland-Falster, og derfor sætter Hjortevildtgruppen for Lolland-Falster og Møn fokus på problematikken på et temamøde 5. februar.

VÅBENSTED Først var det kronhjortejagten, der var ude af kontrol. Dernæst meldte jagten på dåhjorte sig.

Nu kommer turen så til råvildt, hvor problemstillingen ikke overraskende er analog den for kronhjorte og dåhjorte, at der nedlægges for mange handyr, altså bukke og for få lam og råer, og bestanden derfor får en skæv køns- og aldersfordeling.

På den baggrund sætter Hjortevildtgruppen for Lolland-Falster og Møn i samarbejde med jægerrådene i Guldborgsund og Lolland kommuner fokus på råvildtforvaltning på Lolland-Falster på et temamøde på Landsbyen i Våbensted 5. februar klokken 19.

Efter at jægerne har fået mulighed for at specificere råvildtudbyttet, viser det sig, at næstefter Vordingborg Kommune topper Lolland-Falster på landsbasis med afskydning af bukke, der i 2017-2018 nåede op på 55,8 procent i Lolland Kommune og 56,4 procent i Guldborgsund Kommune.

Til gengæld blev der i de to kommuner kun nedlagt henholdsvis 15,1 og 18,2 procent lam og 25,7 og 22,9 procent råer, hvilket er alt for få. Af hensyn til balancen i jagtudbyttet og bestandssammensætningen skulle jagtudbyttet samlet set have udgjort 50 procent lam, 25 procent bukke og 25 procent råer.

Aktuelle temaer

Indledere på temamødet bliver Mads Flinterup, Danmarks Jægerforbund, og Marian Criél, DTU Veterinærinstituttet.

Mads Flinterup vil fokusere på biologi og forvaltning, herunder afskydning i henhold til den udvidede indberetning til Vildtudbyttestatistikken, mens Marian Criél vil stille skarpt på undersøgelser af dødfundet råvildt.

Mads Flinterup vil desuden fokusere på samforvaltning af dåvildt og råvildt, hvilket er superaktuelt på Lolland-Falster, fordi der står meget dåvildt på navnlig Syd- og Østlolland, der sætter råvildt under pres. Flere steder er det så markant, at råvildt kun findes sporadisk.

- Man kommer ikke uden om, at det har en omkostning for råvildt at have en stor bestand af dåvildt, siger Henning Juul, formand for Hjortevildtgruppen for Lolland-Falster og Møn.

Undersøgelser i Sverige og England underbygger iagttagelserne på Lolland-Falster, at på arealer med meget dåvildt falder bæreevnen for råvildt af også den årsag, at der er et vist sammenfald i de to hjortevildtarters fødevalg.

Desuden er råbukke, der er enegængere, territoriehævdende stort set hele året rundt, mens dåvildt i udpræget grad er flokdyr.

  • Bukke som denne ældre råbuk på fire-seks år er en mangelvare på grund af for højt jagttryk, der topper på Lolland-Falster. Foto: Henning Kørvel
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder