Vil gerne have flere krydsningskalve

Flere og flere kalve fra malkekvægsracer bliver krydset med kødkvægsracer for at få kalvene til at vokse hurtigere. Det gør det mere økonomisk attraktivt for landmænd at have krydsningskalve. Samtidig kommer der godt kvalitetskød ud af det.

Det gode kød fra krydsningskalvene er også blevet bemærket blandt kokke på restauranter og i cateringfirmaer. Danish Crown har blandt andet stor succes med at sælge kødet som gourmetkød til netop cateringfirmaer, kantiner og restauranter. Og det andelsejede selskab vil nu også udbrede kødet under konceptet Dansk Gastro Kalv til landets slagterforretninger.

Lasse Krogh Olsen fra Grusgravgaard ved Store Heddinge på Stevns er en af de landmænd, som har krydsningskalve. Han har omkring 1.000 kalve, hvoraf de cirka 10 procent er krydsningskalve. Og andelen har været stigende de seneste år.

- Jeg vil gerne op på 50 procent, hvis det er muligt, siger Lasse Krogh Olsen, som også er formand for Danske Slagtekalveproducenter.

Han aftager kalve fra 10 mælkeproducenter rundt om på Sjælland. De fleste er krydsninger af Sortbroget Dansk Malkeko (SDM) og en kødkvægsrace som oftest Belgisk Blåhvid eller Charolais. Og det er også netop disse to kødkvægsracer, der egner sig bedst som krydsningstyr sammen med SDM ifølge toplisten fra Landbrug & Fødevarers videnscenter Seges.

Kalvene er som regel omkring fire uger gamle, når de kommer, og når de er 10 til 12 måneder, er de klar til slagtning.

Krydsninger med Jersey-kalve har Lasse Krogh Olsen endnu ingen af, men han har forsøgt sig med rene Jersey-tyrekalve, da han tænkte, at det da må kunne lade sig gøre at bruge dem til kødkvæg i stedet for bare at aflive dem efter fødslen.

- Når man laver en krydsningskalv, så får man de gode egenskaber frem, en god kødkvalitet, og den vokser hurtigere. Jeg har haft enkelte Jersey-kalve for at prøve det af, men det tog for lang tid for dem at vokse, og jeg kunne ikke få økonomi i det, fortæller Lasse Krogh Olsen.

Han vurderer, at det koster cirka 3.500 kr. at fodre en traditionel SDM-ko op til slagtning, mens det koster 4.000 kr. for en Jersey-kalv, samtidig med at han kan få mindre for den, når den skal sælges til slagteriet.

Krydsningskalvene er til gengæld en god forretning.

- Krydsningskalve giver bedre økonomi end traditionelle malkekøer, men det er også en større investering, for du skal give dobbelt pris for dem, og det ville give et stort træk på likviditeten, hvis du skulle skifte alle kalve ud med krydsningskalve. SDM-køer indeholder ved slagtning 52 procent kød, mens krydsningskalve har en høj nettotilvækst og indeholder 58 procent kød. Krydsningskalvene er derfor også bedre for CO2-regnskabet, forklarer Lasse Krogh Olsen.

Jo mere kød på, jo højere indkøbs- og salgspris. Men prisen har dog været faldende det seneste år. For et år siden kunne han få omkring 6.000 kr. for en krydsningskalv, mens prisen i dag som regel ligger på omkring 5.400 kr.

Det er dog stadig mere, end de cirka 4.600 kr. han kan få for en kalv, der er standard malkeko.

- Men Danish Crowns succes med Dansk Gastro Kalv mærker vi ikke meget til på afregningsprisen, konstaterer han.

Han har derfor indgået en aftale med Himmerlandskød A/S om at levere kalvene til slagtning på deres slagteri i Aalestrup i Himmerland.

- De kunne tilbyde bedre betingelser. Kalvene må vokse, til de er 12 måneder i stedet for 10. Det er ikke alle kalvene, der vokser hurtigt nok, så det giver ekstra fleksibilitet og betyder, at jeg kan vente med at sende kalvene til slagtning, indtil jeg kan fylde lastbilen op, hvor der er plads til 55 kalve. Jeg ser frem til det, jeg har ellers været godt tilfreds med Danish Crown bortset fra prisen. Men jeg bliver også nødt til at se på min egen økonomi, forklarer Lasse Krogh Olsen.

Og økonomien er selvfølgelig vigtig, særligt i en tid, hvor sommerens tørke stadig giver efterdønninger. Selv har han høstet cirka 25 procent mindre af det korn, græsfrø og sukkerroer, han dyrker på de 185 hektar, og hvor omkring halvdelen går til kvægfoder.

- Særligt i Jylland er der nogle, der er i store problemer og må holde op, fordi de ikke har foder nok. Vi kan ikke få billigt foder, før vi får en ny høst. Det er landmænd med mange dyr, der tager skraldet for den dårlige høst, siger Lasse Krogh Olsen.

Fodersituationen har da også fået flere kvægproducenter til at aflive mange af dyrene, og udbuddet af kød har derfor fået priserne på kødet til at dale. Lasse Krogh Olsen undrer sig derfor over, at de store supermarkedskæder har så meget udenlandsk kød i kølediskene.

- Jeg savner opbakning fra Coop og Dansk Supermarked (nu Salling Group, red.). De kunne godt købe mere dansk kød. Det kan ikke være de sidste 25 øre, der skal afgøre, hvor kødet kommer fra. Fødevaresikkerheden må også betyde noget. Når jeg går ned i SuperBrugsen i Store Heddinge har de kød fra Namibia, hvad koster det ikke på CO2-regnskabet, spørger Lasse Krogh Olsen.

Der produceres i øvrigt omkring 230.000 kalve i Danmark om året, heraf cirka 75.000 krydsningskalve mod cirka 10.000 krydsningskalve for fem år siden.