Annonce
Landbrug

VM spilles på græs fra Skuderløse

Troels Lunden er ikke den mest fodboldinteresserede landmand, faktisk har han aldrig set en hel fodboldkamp. Men når nu VM skal spilles på græs, han har dyrket, vil han sætte sig ned og se en VM-kamp. Det kunne jo passende være en af Danmarks tre gruppekampe. Foto: Denny Michael Jakobsen

Når fodbolden ruller ved VM i Rusland til sommer, sker det for tredje VM i træk på dansk græs, som lokale frøavlere har dyrket.

Verdens bedste frø til verdens bedste fodbold.

Sådan siger frøavler Troels Lunden, som dyrker rajgræs og rødsvingel ved Skuderløse. Græsfrøene bliver blandt andet brugt til plænegræs i sportsarenaer. Blandt andet ved det kommende VM i fodbold i Rusland, hvor 8 ud af 12 kampstadioner har fået sået græs fra DLF.

- Det er da meget sjovt at tænke på. Så kan det være, at jeg skal se en hel fodboldkamp, det har jeg ikke prøvet før, lyder det beskedent fra Troels Lunden.

Han glæder sig over, at andre får glæde af de græsfrø, han har dyrket.

- Det er godt, man kan dyrke noget, som folk synes er interessant og gerne vil have, det bliver man da glad for. Og det er et godt brand for Danmark at levere græs til VM-kampene, siger Troels Lunden, som bor på Selvadsgaard, hvor han også dyrker hvede og byg.

Udfordringer med gæs
Han råder i alt over 425 hektar, som også dækker over forpagtet jord. På de 50 ha dyrker han græs. Kornet fylder altså den største del, men risikoen ved frøavl er større, som han siger.

- Der er andre udfordringer, når du dyrker frø. En kornmark kan ikke slå så meget fejl som en frømark. Græsfrø er meget modtagelige over for rust. Du skal hele tiden være på forkant med sygdomme, så det er vigtigt, du holder det sundt og får givet den rette mængde gødning. Rådgiverne fra DLF er gode til at komme forbi og rådgive, og så får vi sammen fundet løsninger, fortæller Troels Lunden, som også kæmper med gæs, som er et voksende problem.

- Gæssene yngler ved Holmegaard Mose, og når de skal have mad, er det som om, at de har fået smag for rajgræs, fortæller Troels Lunden, der håber, at der snart bliver bedre mulighed for at regulere bestanden.

Næsten på hjemmebane
Det er tredje VM i træk, hvor verdens bedste fodboldspillere spiller på DLF-udviklet græs, og nedtællingen til sommerens VM-slutrunde i Rusland er i fuld gang. Danmark har kvalificeret sig, og spillerne kan dermed se frem til næsten at spille på hjemmebane, når de løber ind på den danske grønsvær i Rusland.

DLFs græs er efterspurgt af den russiske sportsgræsindustri, og erfaringerne fra de seneste slutrunder i Sydafrika i 2010 og Brasilien i 2014 er i høj kurs.

- DLFs sportsgræsser er blevet sået på 8 af de 12 kampstadioner samt flertallet af træningsbanerne og landsholdenes base camps, fortæller Søren Halby, salgs- og marketingdirektør i DLF.

- Produktspecialister fra DLF har besøgt flere af banerne og rådgivet lokale groundsmen om græsvalget under de meget varierende klimaforhold, som spænder fra mild subtropisk klima i Sochi ved Sortehavet til iskoldt indlandsklima længere mod nord på det store kontinent. DLFs massive investering i forskning og forædling har resulteret i nye sorter med mange gode egenskaber, som der er brug for til at få banerne gjort turneringsklar, siger Søren Halbye.

Lokalt præg på banerne
Alle kampene skal spilles på naturligt græs, og der vil være fokus på banernes kvalitet. Ingen af kampstadionerne vil være helt ens, da det er de lokale groundsmen og baneentreprenører, der vælger græsløsningerne til de baner, som de har ansvaret for.

Det internationale fodboldforbund FIFAs lokale organisationskomite skal i sidste ende godkende banerne. Mange stadioner er ved at være klar, mens nogle af de nyanlagte stadioner har et stykke vej endnu. Til hvert kampstadion hører også tre træningsbaner, som ifølge de officielle retningslinjer skal have de samme græsoverflader som kamparenaen og være i perfekt stand.

DLFs plænesorter efterspørges til nyetablering af fodboldbaner, til rullegræs og til eftersåning. I Rusland er DLF det bedst repræsenterede frøfirma med mere end 100 plænegræssorter på den officielle russiske statssortliste. DLF står for omkring 65 procent af det græsfrø, der bliver importeret til Rusland.

Nyt innovativt græs
På alle VM-stadioner vil banens udseende og egenskaber være bestemt af eftersåningsstrategien og banens øvrige pasning og pleje. Alle russiske stadioner bliver eftersået i løbet af foråret med rajgræs. De fleste vil vælge blandinger, der indeholder traditionelle diploide sorter og nye 4turf-sorter, som er DLFs nye innovative, stresstolerante rajgræsser.

4turf-sorterne spirer hurtigere end traditionelle sorter, og de er udviklet specielt til hurtig etablering med en unik stress tolerance. De er særligt velegnede til det russiske klima, fordi de kan etablere sig hurtigt ned til jordtemperaturer så lave som 3°C.

For Troels Lunden begynder arbejdet med at så græsfrø i april, og først i slut juli-start august 2019 er græsset klar til at blive høstet. Og hvem ved. Måske er det Messi eller Ronaldo, der kommer til at brillere med deres fodboldkunster på græsset fra markerne ved Skuderløse.

  • fodbold2
    Troels Lunden er ikke den mest fodboldinteresserede landmand, faktisk har han aldrig set en hel fodboldkamp. Men når nu VM skal spilles på græs, han har dyrket, vil han sætte sig ned og se en VM-kamp. Det kunne jo passende være en af Danmarks tre gruppekampe. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin