Annonce
Lokal nyt

20 kommuner går videre med søgsmål mod staten for udligningsfejl

Foto: Colourbox/Free, arkivfoto

Borgmester John Brædder mener, at fejlene har kostet Guldborgsund Kommune omkring 82 millioner kroner.

Et juridisk notat anbefaler, at 20 kommuner går videre med planen om at sagsøge staten for fejl i udligningssystemet.

- Vi har aldrig været i tvivl om, at vi selv synes, vi havde en god sag. Men nu har vi et notat, der viser, at der juridisk er noget at komme efter, og at man anbefaler os at gå til domstolene med sagen, siger Arne Boelt (S), Hjørrings borgmester.

Notatet er bestilt af Hjørring Kommune og 19 andre kommuner, der føler sig snydt for millioner af kroner.

Sagen handler om, at der ifølge kommunerne har været en fejl i registreringen af udlændinges uddannelsesniveau.

Det har haft betydning for tildelingen af midler mellem kommunerne i udligningssystemet.

Eksempelvis har en veluddannet udlænding i Gentofte udløst samme tilskud som en ufaglært udlænding i eksempelvis Hjørring.

På den måde mener kommunerne, at de blevet snydt for flere hundrede millioner kroner.

Allerede i efteråret bebudede de 20 kommuner, at de forberedte sig på et søgsmål mod staten.

De blev enige om at få indhentet en juridisk vurdering, og den foreligger nu.

Ifølge det juridiske notat kan der kan gøres krav gældende over for staten med tilbagevirkende kraft mindst to år tilbage.

Det endelige krav mod staten er endnu ikke gjort op.

Processen er nu, at kommunerne skal tilbage til deres bagland og have det endelig bekræftet i byrådene, at de ønsker at deltage i søgsmålet.

- Næste skridt er, at de skal melde ind så hurtigt som muligt, gerne i løbet af marts, så vi kan få afsendt stævning mod staten, siger Arne Boelt.

Han har torsdag orienteret borgmestrene i de 20 kommuner om juristernes vurdering.

De 20 kommuner, der har bestilt notatet er, Hjørring, Guldborgsund, Næstved, Odsherred, Lolland, Svendborg, Rebild, Assens, Mariagerfjord, Randers, Lejre, Stevns, Vordingborg, Frederikshavn, Frederikssund, Jammerbugt, Brønderslev, Thisted, Kerteminde og Bornholm.

Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder er godt tilfreds med advokaternes udmelding.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi nu har fået advokaternes meget klare ord for, at vi som kommuner har en sag her. Det er jo i virkeligheden meget simpelt. Det handler om retfærdighed. Vi skal ikke have mere, end vi har ret til. Men vi skal have det, som vi har ret til. Længere er den ikke.

- Jeg ser frem til, at vi nu kan lave et sagsanlæg og få denne sag afgjort. I Guldborgsund Kommune er det lige omkring 82 millioner kroner, vi har mistet på grund af de fejl, der er lavet i beregningerne.

- Jeg er nødt til at sige, at det er rigtig mange penge i kommune som vores. Det er penge, som skulle have været brugt til velfærd for vores borgere. I stedet har vi i flere år måtte kæmpe for at få økonomien til at hænge sammen og har endda også måttet hæve skatterne, siger John Brædder i en pressemeddelelse fra kommunen.

Fejlen i udligningssystemet er blevet rettet med virkning fra 2019.

  • Foto: Colourbox/Free, arkivfoto
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet