Syv af de 16 lejligheder er beboet, men ni står tomme. Det er den triste kendsgerning, for Boligforeningen Lollands afdeling i Langøparken. Afdelingen afspejler den lokale boligforenings store udfordring. Det er at få udlejet de boliger, som ligger længst ude på landet.
Boligforeningen Lolland har 1.300 lejemål, og af disse er der kun 31 tomme lige i øjeblikket. Men problemerne med at leje ud er koncentreret i yderområder som Langøparken, Bøgelunden i Vestenskov samt afdelingen Jørgen C. Pedersensvej i Dannemare.
- Situationen er uholdbar i længden, så vi vælger nu at gøre et fremstød for at gøre opmærksom, på vores tilbud, siger formand Niels Kruse.
Den øgede synlighed begynder med et åbent hus i Langøparken på lørdag, 2. juni klokken 10 til 14. Her vil man vise nogle lejligheder frem. Og dem, der møder op, bliver tilbudt et gratis medlemskab i et år.