Annonce
Lokal nyt

Bedre mobildækning på vej

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Nye mobilfrekvenser giver bedre mobildækning, også på Lolland-Falster, omend det kun bliver de få, der for alvor får glæde af det.

Tre store danske udbydere af mobiltelefoni har for sammenlagt en milliard kroner købt sig til rettighederne på en række frekvenser til mobiltelefoni. Dette er sket ved en såkaldt frekvensauktion på 1800 megahertzbåndet, som sluttede i går 29. september.

Kravene til teleselskaberne ved købet er, at de skal dække 2185 husstande, virksomheder og sommerhuse på landsplan, hvoraf de 97 ligger på Lolland-Falster. I kravene hedder det sig, at det skal være muligt at føre en samtale udendørs, og at det mobile bredbånd har en hastighed på minimum 30 megabit download og tre megabit upload. Dækningskravene skal være opfyldt seneste i december 2019.

- Jeg er meget tilfreds med, at teleselskaberne har påtaget sig at dække bedre i landdistrikterne, så vi kan få koblet flere dele af Danmark på de digitale motorveje. God mobil- og bredbåndsdækning er afgørende for at kunne fungere som familie, drive virksomhed og i det hele taget fungere i dagens Danmark, og med denne frekvensauktion har vi især fokuseret på de dele af Danmark, hvor det kniber med forbindelsen, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

- Det er afgørende for regeringen at styrke mobil- og bredbåndsdækningen i hele landet, og ved de kommende frekvensauktioner vil vi fortsætte med at stille ambitiøse krav om god mobildækning, når vi fordeler frekvenser til mobilselskaberne. Det fremmer god digital dækning i de dårligst dækkede områder, fortsætter han.

De adresser som bliver dækket af den nye auktion ligger på Falster omkring Klodskov, ved Gundslevmagle og omkring Nørre Tåstrup Grusgrav syd for Maglebrænde. På Lolland er det omkring Vantore og Tågense, ved Landet, Arninge, Vesterborg, Husby og Nøbbet.

Hvilke adresser det præcist drejer sig om kan du se her

Den bedre dækning er derfor ikke noget, der vil kunne mærkes af alle.

- Alt hvad der kan styrke udbruddet af bredbånd og mobilforbindelser i kommunen er vi positive overfor. Men jeg må også indrømme, at 42 adresser ikke er det, der rykker det helt store i kommunen. Tal fra Energistyrelsen peger på at det drejer sig om cirka 10.000 husstande alene i Guldborgsund Kommune, som har behov for bedre bredbånd, fortalte Niels Kjærgaard, der er projektleder for Guldborg Kommunes Bedre Bredbåndsprojekt, sidst i juni, hvor Energistyrelsen offentliggjorde auktionen.

De uddelte frekvenser fordeler sig således: TDC blev ved auktionen tildelt en frekvensmængde på to gange 20 Megahertz til en pris på 300.159.486 kroner, Hi3G Denmark to gange 20 Megahertz til samme pris og TT-Netværket (bestående af Telia og Telenor) med to gange 25 Megahertz til 425.239.229 kroner. De tre selskaber skal hver opfylde en tredjedel af dækningskravet.

- Det glæder mig, at vi nu har fundet vinderne i auktionen, og at der er tre selskaber, som har vundet frekvenser, så der fortsat er konkurrence på markedet. Resultatet viser, at vi i Danmark har en stærk mobilbranche med en høj investeringsvillighed, fortæller energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Hvad er en 1800 megahertz-auktion?

I Danmark er mobilnettet delt op i en række forskellige frekvensbånd fordelt over de forskellige teknologier. Groft sagt findes der tre forskellige teknologier: 2G, 3G og 4G. 2G benytter sig af frekvenserne omkring 900 og 1800 megahertz, 3G bruger 900 og 2100 megahertz og 4G benytter sig af 800, 1800 og 2600 megahertz.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Energistyrelsen regulerer hvilke teleselskaber, der har tilladelse til at sende i det enkelte frekvensbånd, da to signaler på samme frekvens ødelægger begge signaler. For eksempel hvem der må sende på frekvenserne 895-910 megahertz.

Det sker gennem frekvensauktioner, hvor teleselskaberne byder på rettighederne til at sende på det valgte frekvensbånd.

Eksempelvis holdt Energistyrelsen frekvensauktion i fjerde kvartal af 2010. Her var frekvenser i 900 og 1800 megahertz-båndet til salg.

Vinderen af auktionen blev Hi3G Denmark ApS, også kendt som 3. Begge bånd blev solgt for minimumsprisen, hvilket var otte millioner kroner for 900 megahertzbåndet, mens 1800 megahertzbåndet gik for fire millioner kroner.

Kilde: Energistyrelsen og www.bredbaandsmatch.dk

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet