Annonce
Lokal nyt

Busselskaber kan ikke leve af hjælpepakker

En af de mange busser, som John Jalkiewicz ikke har haft ude og køre siden starten af marts. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Flere lokale busselskaber arbejder hårdt på at holde skindet på næsen, mens de kan se til, at størstedelen af årets omsætning forsvinder i en coronasky.

LOLLAND-FALSTER De hjælpepakker staten tilbyder, kan ikke tilnærmelsesvis dække de faste udgifter.

Og inden længe udfases hjælpepakkerne, så hvis staten ikke går ind og hjælper en usædvanlig hårdt ramt branche, så må mange dreje nøgle om.

Denne triste konstatering kommer fra René Knudsen fra De Grønne Busser i Væggerløse, John Jalkiewicz fra John's Bus i Nykøbing og Palle Knudsen fra Skørringe Turistbusser.

I denne uge har organisationen Dansk Person Transport, som blandt andre repræsenterer landets busselskaber, meldt ud, at den skønner, at hvis der ikke kommer nye og store hjælpepakker til, så må over 60 procent af landets busselskaber dreje nøglen om.

Holder skindet på næsen

De tre lokale busselskaber regner dog med at kunne holde skindet på næsen. Men det er op ad bakke.

- Jeg måtte, da landet lukkede ned i marts måned, fyre mine godt 30 chauffører, siger John Jalkiewicz.

Ud af hans vognpark på 42 biler, har cirka 15 turistbusser ikke tjent en eneste krone ind de sidste snart fem måneder.

- Jeg har omkring 20 busser, som bruges til skolebusser. De stod stille i den periode, hvor skolerne var lukket. Og både til skolebuskørsel og den smule andre opgaver, der har været, hyrer jeg chaufførerne ind på timeløn, når behovet er der, fortæller han og fortsætter:

- Jeg kan ikke tage de 20 chauffører, som kører skolebusser ind på heltid, da de under normale tilstande ville have kørt andre opgaver ind imellem skolebuskørsel morgen og eftermiddag.

Han skønner, at det, han har kunnet modtage i hjælpepakke, har kunnet dække omkring 15 procent af de faste udgifter, som han har haft.

Og snart er det slut med hjælpepakker, som udfases om en måneds tid.

- Jeg skal nok holde skindet på næsen, ikke mindst fordi jeg om lidt starter skolebuskørsel op igen og også har Flextrafik, siger vognmanden fra Nykøbing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Store udgifter til revisorer

Foruden de manglende indtægter har busselskaberne også måtte finde penge - ret store summer - til dækning af ekstra revisorhjælp.

Som en betingelse for, at man kan søge hjælpepakker og lønkompensation, kræver staten revisorerklæringer, som er en stor post for alle selvstændige i øjeblikket.

Hos Skørringe Turistbusser har det ikke været nødvendigt, at fyre chauffører, siger planlægger Palle Knudsen.

- Vi kommer igennem coronakrisen, fordi vi kører meget rutekørsel for Movia og har mange vogne på garantikontrakt for Flextrafik i den ene del af virksomheden. Men i den del af virksomheden, som kører turistkørsel, er vi helt i bund, siger han og fortsætter:

- Fem ud af vores otte turistbusser har vi afmeldt. Vi har enkelte ture, blandt andet med Klub FT (Folketidendes rejseklub, red.). Men fordi vi har kørsel med rutebusser og Flextrafik, kan vi ikke modtage hjælpepakker til den øvrige drift.

Hos De Grønne Busser, som hører hjemme i Væggerløse, er det også op ad bakke.

- Både chauffører og kontorpersonale er sendt hjem, og fire ud af vores otte busser er afmeldt, fortæller Rene Knudsen, som ejer busselskabet.

Normalt er de grønne busser på vejene. Specielt i den del af virksomheden som kører rejsebureau, hvor der, inden corona lagde branchen ned, blev kørt masser af ferieture både i ind- og udland.

- Jeg startede efter nedlukningen i marts med at betale omkring 750.000 kroner tilbage til kunder, som ikke kunne komme med os ud og rejse.

René Knudsen fortæller, at omsætningen i hans virksomhed er på ganske få procent i de seneste måneder sammenlignet med sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjælpepakker måske spildt

- Branchen kan ikke leve eller overleve af de hjælpepakker, som er givet. Vi kan overleve et stykke hen ad vejen på banken og finaseringssekabers velvillighed. Men hvis ikke regeringen går ind og hjælper hele busselskabsbranchen, så må mange lukke og slukke. Og så er pengene i hjælppepakkerne jo i virkeligheden spildt, siger René Knudsen.

De stillestående busser i både de lokale og hos andre busselskaber landet over repræsenterer en meget stor værdi.

Men i øjeblikket er det ikke en løsning at sælge busser fra vognparkerne. Prisen er helt i bund. Ingen har brug for at købe busser i øjeblikket, hvor så stor en del af turistkørslen ligger stille.

  • En af de mange busser, som John Jalkiewicz ikke har haft ude og køre siden starten af marts. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet