Danske byer og øer vil tiltrække pilgrimme

Mulighederne for at gå på pilgrimsvandring i Danmark får i den kommende tid et markant løft. Det skriver Kristeligt Dagblad.

På tirsdag indvier dronning Margrethe et pilgrimshus i Maribo, og på Bogø, Nyord og Møn åbner man i næste måned vandringsruten Camønoen, med reference til den klassiske spanske pilgrimsrute Caminoen, ligesom der åbner nye pilgrimsruter på Sjælland og Lolland-Falster.

I det nordjyske åbner nye herberger henvendt til pilgrimme som i Hune ved feriebyen Blokhus, hvor man har indrettet sovesal i sognehuset eller i Ru-bjerg, hvor man kan overnatte i den gamle strandfogedgård.

Arkitekt Andreas Blinkenberg og pilgrimspræst Elisabeth Lidell fik idéen til at indrette herberg langs Hærvejen, som er den gamle, danske pilgrimsrute, og otte år efter udvider de nu med nye herberger, etableret på frivillig basis med støtte fra Fonden Realdania og Friluftsrådet.

Folkene bag initiativerne omfatter alt fra lokale iværksættere til museumsfolk, præster og erfarne vandrere som Vibeke Mørdrup, formand for Foreningen af Danske Santiagopilgrimme.

- Vores tid er så forjaget, og mange har et ønske om at standse op og reflektere lidt over deres liv. Pilgrimsvandringen tilbyder en langsomhed, som mange længes efter, siger Vibeke Mørdrup.

Fra alle aktører meldes om en voksende interesse for pilgrimsvandring, som er mest udtalt i Santiago de Compostela i Spanien. Her registrerede man i 2000 godt 50.000 pilgrimme, mens tallet sidste år var vokset til godt 260.000, så flere pilgrimme nu oplever ruterne som overrendte.

Der er også trængsel i den svenske valfartsby Vadstena. Mere end 100.000 besøgte klosterkirken sidste år, og en fjerdedel besøger det pilgrimscenter, den svenske kirke har drevet i byen i mere end 20 år.

Det er typisk kvinder på den anden side af 50 år og mænd, som netop har forladt arbejdsmarkedet, som snører vandrestøvlerne og går til Vadstena.

Pilgrimspræst og centerleder Lars Cederlöw fra Vadstena siger:
- Det moderne menneske vil gerne koble det, som sker i det indre, med det, som sker i det ydre. Pilgrimsvandringen udtrykker typisk noget indre.

Ifølge professor Anne Mette Hjalager, der forsker i turisme ved Syddansk Universitet, skal interessen for pilgrims-vandring ses i lyset af en generelt voksende interesse for at vandre og en tendens til, at mange dyrker deres hobby i ferien.

I Danmark tæller man ikke pilgrimme i tusindetal, men de seneste 15 år er der opstået lokale pilgrimsgrupper i blandt andet Frederikshavn, Aalborg, Aarhus, Silkeborg, Viborg, Sønderborg, Odense, Hillerød, Stege, Roskilde, Karlslunde, Valby og Ringsted.

Antallet af overnatninger i herbergene langs Hærvejen er siden etableringen i 2008 fordoblet til 6000 overnatninger i juni, juli og august sidste år.

Professor Anne-Mette Hjalager mener dog, at man kunne tiltrække langt flere, hvis man tilbød dyrere og mere komfortable overnatningsmuligheder.

- Enkelheden betyder, at det er utrolig ubekvemt at gå på pilgrimsvandring. Mange vil gerne gå og måske trimme fysikken, men man henvender sig til en aldersgruppe, hvor mange efterspørger mere end en sovesal, hvor man kan høre hinandens nattelyde, siger Anne-Mette Hjalager, som mener, at det åndelige aspekt af pilgrimsvandringen betyder stadig mindre for de vandrende.

Pilgrimspræst Elisabeth Lidell, som er en af idéfolkene bag herbergene langs Hærvejen, understreger, at pilgrimsbevægelsen skal bevare dens oprindelige fokus på kristen spiritualitet. Bevægelsens mål er ikke at blive en magnet for turisme.

- Man kan godt frygte, at begrebet bliver annekteret. At være pilgrim er ikke en beskyttet titel, men det er en måde at bede med fødderne, mere end noget andet.