Dengang vi druknede

LOLLAND-FALSTER Fårene ligger døde i vandoverfladen, der når op til trækronerne. Redningsbåde kæmper for at nå ud til de stråtækte huse. Fra førstesalen springer børn og voksne i sikkerhed i bådene. Sådan ser stormfloden ud på en tegning fra Illustreret Tidende.

Tegningen viser en scene fra 13. november 1872. Igennem 18 timer har vandet ædt sig ind i landet. En stormflod skabt af en serie uheldige vejrforhold rammer særligt Falster, men også Lolland hårdt. Den skyller ind i stuer, oversvømmer stalde og tager 81 menneskeliv.

Næste år er det 150 år siden, og forberedelserne til at markere katastrofen er så småt i gang. Det fortæller Cecilie Bønnelycke, der er museumsinspektør på Museum Lolland-Falster.

Blandt historieinteresserede som hende er der ikke tvivl om, at stormfloden blev skelsættende.

- Det er en ikonisk begivenhed. En begivenhed, som står meget klart i vores bevidsthed. Men dét, der står klart for os, står ikke nødvendigvis på samme måde klart for alle i lokalsamfundet. Jeg tror, det er meget blandet.

For dem, som har en lang familiehistorie på Lolland og Falster, er der mere erindring om katastrofen, fordi man kan sætte ansigter på. Det er enormt vigtigt. Eller at man kan høre en fortælling, der siger én noget, for en stormflod er ikke bare noget, der foregår i tredjeverdenslande, understreger hun og fortsætter:

- Folk mistede alt til naturen, mødre fik deres børn skyllet væk, og det er vi ikke vant til at se.

Netop det med at se ligger i museets dna. Man tager på museum for at se på genstande, der knytter sig til historien. Her er stormfloden en særlig udfordring.

- Vi har i sagens natur ikke mange effekter. De blev jo skyllet væk, så hvis folk har noget, hører vi rigtig gerne fra dem, også hvis det er øjenvidneberetninger.

Arbejdet med at markere 150-året for stormfoden er allerede i gang. Indtil videre er der holdt et koordinerende møde, hvor flere forskellige interessenter, digelag, lokalhistoriske arkiver, kommuner og private museer blandt andre var indbudt.

- Vi tænkte, at vi nok er flere, der har tænkt os at gøre noget i løbet af året og særligt 13. november. I stedet for at kannibalisere på hinandens arrangementer kunne vi lige så godt forsøge at koordinere, skabe kontakter og hjælpe hinanden, for eksempel med at søge fonde. Mange af os har ikke ubegrænsede midler, hverken til aktiviteter eller markedsføring.

For museets eget vedkommende er der ved at være overblik over markeringen, der samles under paraplybetegnelsen "Stormfloden 1872-2022." Der bliver både tale om foredrag, walk&talk og et oplevelsesrum på Frilandsmuseet kaldet "Storm" uden genstande, men med lys og scenografi, så man kan opleve stormfloden 360 grader rundt.

- Når vi ikke har mange effekter, bliver vi tvunget til at prøve noget nyt. Det er sundt nok, siger Cecilie Bønnelycke.