- DET ER ALVORLIGT

LOLLAND: - Vi er ikke et øjeblik for tidligt ude med at tage de her beslutninger.

Beslutningerne handler om den nye strategi for plejeboliger i Lolland Kommune, og ordene kommer fra Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme), formand for ældre-, omsorgs- og sundhedsudvalget, og Thomas du Plessis de Richelieu, der blandt andet er direktør for ældreområdet.

Læs også: Fem plejecentre står til lukning

Den nye plejeboligstrategi sætter tykke streger under, at området er presset i Lolland Kommune. De borgere, der i dag flytter i plejebolig, har et stort behov for pleje.

Ikke mindst er der mange borgere med demens eller demenslignende diagnoser, og det stiller andre og større krav til plejeboligernes indretning end tidligere.

Derfor er plejeboligstrategien også udpeget som et fyrtårnsprojekt, som har hele byrådets bevågenhed, fortæller Marie-Louise Brehm Nielsen.

- Det er et enigt udvalg, der har nikket til, at strategien kan offentliggøres.

Strategien peger både på udfordringer med de fysiske rammer, altså selve plejeboligerne, men også på udfordringer i forhold til medarbejdersituationen, blandt andet rekruttering af faglært arbejdskraft.

Begge dele skal håndteres for at give borgerne et godt og værdigt ældreliv.

- Det er først og fremmest borgerne, vi kigger på, men vi kigger også på personalets forhold. Vi har samme udfordringer på ældreområdet i Lolland, som man har i alle andre kommuner i Danmark. Det er bare værre her, siger Thomas du Plessis de Richelieu.

Derfor er der nødt til at blive truffet nogle valg. For at sikre kvalitetsudviklingen i ældreplejen.

Læs også: - Skibet Lolland er sprunget læk

I strategien står der:

"Vi er bevidste om, at en så ambitiøs strategi kommer med en pris. I dette tilfælde betyder det lukning af nogle af kommunens mindre plejecentre og et deraf følgende pres på kapaciteten i en periode".

Men det er en pris, Marie-Louise Brehm Nielsen som udvalgsformand er villig til at betale.

- Jeg har siddet og vægtet for og imod. Jeg er sygeplejerske, og man kan ikke tage sygeplejersken ud af mig. Og jeg må sige, at både som sygeplejerske og politiker kan jeg se potentialet i det her.

Ikke mindst har behovet for at sikre faglært arbejdskraft på plejecentrene vejet tungt. I dag er 20 procent af de ansatte ufaglærte, og det er blandt andet svært rekruttere social- og sundhedsassistenter.

- Jeg ved godt, at lukningerne kan komme til at gøre ondt, og jeg forstår det. Det er hjerteblod for medarbejderne på de plejecentre, og det samme gælder for borgerne i de byer, hvor plejecentret nedlægges. Men fagligheden er så vigtig. Den vægter tungere, når personalesituationen er, som den er. Vi har smurt de faglærte tyndt ud over hele Lolland, og jeg er nødt til at se i øjnene, at fagligheden vakler, når den bliver spredt så tyndt ud, siger hun.

- Min bekymring er, at vi ikke får kommunikeret ud, hvor alvorlig medarbejdersituationen er. For det er meget alvorligt. Vi har en kæmpe opgave. Ingen bliver fyret, selv om vi nedlægger plejecentre. Vi har brug for alle mand og flere til. Der er ikke nogen, vi ikke har brug for.

Håbet er, at man ved at skabe større og moderne enheder med flere ansatte på samme lokation kan styrke fagligheden blandt medarbejderne og gøre det mere attraktivt at søge job i den lollandske ældresektor.

- Der vil være bedre muligheder for at opbygge mere kompetence på et stort plejecenter. Det er et problem, at vi ikke har tilstrækkelig faglighed, når opgaven bliver stadig mere kompleks, siger Thomas du Plessis de Richelieu.

- Vi har en flok medarbejdere, der har fået det mest utrolige ud af de bygninger, de står med. De kæmper en kamp og gør det godt derude, men de skal have bedre muligheder for at yde pleje til borgerne, understreger Marie-Louise Brehm Nielsen.

- Og så skal vi have fokus på at aflaste medarbejderne mest muligt. Alle de ting, hvor vi kan aflaste medarbejderne i det daglige, og hvor vi kan se, at noget lykkes andre steder, skal vi udnytte.

Aflastning kan blandt andet handle om at udnytte den velfærdsteknologi, der løbende bliver udviklet på området, så man bruger medarbejdernes tid bedst muligt.

I forbindelse med udarbejdelsen af strategien var udvalget på rundtur til plejecentrene.

Her kunne de ved selvsyn konstatere, at mange af plejeboligerne er nedslidte og ikke opdaterede til nutidens plejebehov hos borgerne.

Samtidig har flere af plejecentrene kun få boliger, så de er dyre i drift. Udfordringen er også, mange af de nuværende plejeboliger står tomme i længere perioder.

- Vi har en utidssvarende bygningsmasse, og samtidig står vi med en overkapacitet på 14-25 boliger, som vi betaler leje for. Det koster kommunen 10 millioner kroner om året i "tomgangsleje", som vi ikke får noget for, fortæller Thomas du Plessis de Richelieu, og Marie-Louise Brehm Nielsen supplerer:

- De kunne gå til indhold i stedet for bygninger.

I analysen peges der på, at Lolland har en lav belægningsprocent på plejeboligerne med omkring 93 procent. Den skal øges, så man undgår at have tomme boliger stående. Gerne op til 95 procent eller højere.

- Vi skal så højt op som muligt, og det arbejder vi målrettet på. Jeg tror, at det realistisk vil ligge omkring 95 procent, mener Thomas du Plessis de Richelieu.

Med den nye plan vil man - på nær to pladser - stå med det samme antal plejeboliger i 2029, som man har i dag. I alt 377.

Men antallet af ældre vil stige. Forventningen i Lolland Kommune er, at der inden for de kommende 10 år vil være 1.000 flere ældre over 80 år.

Bliver strategien vedtaget, som den ligger, kan man derfor i fremtiden forvente at møde en venteliste, hvis man søger om plejebolig.

I analysen nævnes blandt andet at arbejde med ventelister på en måned, før man kan få en bolig, hvor man i dag nærmest får den med det samme.

Det er helt almindeligt i andre kommuner, at man må vente lidt på en plejebolig.

- Vi har i Lolland ingen erfaring med at arbejde med ventelister, fordi der er rigelig med boliger. Men en forudsætning for en god styring er, at der er ventelister, siger Thomas du Plessis de Richelieu.

Med denne strategi kan der i en to-treårig periode komme til at mangle omkring 10 pladser.

Det regner man ifølge strategien med at kunne håndtere med mere pleje i hjemmet og øget aflastning.

Der er ikke tegnet streger eller skitser til de to nye plejecentre og udvidelsen i Rødby, men målet er at skabe moderne plejecentre, der er fleksible i deres indretning, så de kan tilpasses borgernes forskellige behov.

Samtidig skal de indrettes demensvenligt, og velfærdsteknologien skal indtænkes.

Og så skal de geografisk placeres, hvor de ældre gerne vil bo - og det er i byerne, viser de analyser af flyttemønstre, som ligger til grund for plejeboligstrategien.

De nye plejecentre bliver placeret i Nakskov og Maribo, da man på flyttemønstrene kan se, at også ældre mennesker søger mod byerne.

- Det er sådan flyttemønstrene er, og det kan vi ikke stoppe, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Hvor mange penge strategien vil komme til at koste, eller hvordan det skal finansieres, er endnu ikke afklaret, men planen er realisérbar, fastslår Thomas du Plessis de Richelieu.

- Nye rammer giver også en effekt, så på den lange bane bliver det ikke driftsmæssigt dyrere.

Marie-Louise Brehm Nielsen håber, at man rundt på Lolland kan se, at det ikke handler om at spare penge.

- Der skal smides rigtig mange penge i det her. Det handler om kvalitetsudvikling, og vi har ikke råd til at lade være. Vi er nødt til at satse på udvikling.