Annonce
Lokal nyt

DF-ordfører: Udkantskommunerne bør starte eget KL

Foto: Anders Knudsen

René Christensen: Kommunernes Landsforening varetager mest de rige kommuners interesser.

Tiden er kommet til at danne en udbryderorganisation - en slags provinsens KL - for de kommuner, der er utilfredse med, hvordan milliarderne bliver fordelt mellem kommunerne i den såkaldte udligningsordning.

For som det er nu varetager Kommunernes Landsforening mest de rige kommuners interesser. Det mener Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen, der også er medlem af byrådet i Guldborgsund, skriver DR Sjælland

- Vi betaler over to millioner kroner om året i kontingent til KL, men når det kommer til udligning, der taler de overhovedet ikke Guldborgsunds sag. Og det er jeg da frustreret over som kommunalbestyrelsesmedlem, siger DF'eren til DR Sjælland.

René Christensen er frustreret over, at KL tilsyneladende ikke har nogen holdning til det vigtige spørgsmål om, hvordan milliarderne skal fordeles mellem rige og fattige kommuner i den såkaldte udligningsordning.

- En stor del af provinskommunerne føler, at de bliver uretfærdigt behandlet i forbindelse med udligningsreformen. Og det er jo faktisk halvdelen af KL's medlemmer, siger han. Og de bør overveje, om de skal bryde ud af KL og lave deres egen forening, siger René Christensen.

- Hvis KL bliver ved med at have denne her konfliktsky holdning i forhold til udligning, så skal de her borgmestre da overveje deres medlemskab. - Skal der være et "Provins-KL" og så et KL for de store og rige kommuner?
- For de mindre kommuner bliver i hvert fald ikke tilgodeset, når det kommer til udligning, spørger han retorisk. Men en opdeling af KL vil ikke løse problemerne. Sådan siger Kalundborgs borgmester Martin Damm (V), der er næstformand i KL, til DR Sjælland.

- Det er jo en håbløs tilgang til det. Selv hvis man leger med den tanke, så vil det stadig ikke løse problemet. Og den holdning møder forståelse på borgmesterkontoret i Odsherred Kommune i Nordvestsjælland. Her venter borgmester Thomas Adelskov (S) stadig på, at landspolitikerne kommer til enighed.

- Til syvende og sidst er det jo Folketinget, der har ansvaret for udligningen. Og de plejer jo at være langt fremme i forhold til, hvordan skabene skal stå ude i kommunerne. Så jeg synes, det er lige letkøbt nok at spille ansvaret over på kommunerne, siger han.

I december sidste år stod 42 kommuner bag en opfordring til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) om at ændre udligningssystemet. Både Odsherred Kommune og Guldborgsund Kommune var blandt de 42 kommuner.

I april i år brød forhandlingerne om en ny udligningsreform sammen, og dermed fortsætter systemet minimum ét år mere i den form, det har nu. Udligningen har altid været et stridspunkt mellem kommunerne. For mens nogle af de rige kommuner synes, de betaler for meget, så synes de fattige, at de modtager for lidt støtte. Derfor er det umuligt for Kommunernes Landsforening at sige, hvor de står i forhold til spørgsmålet om udligning.

KL har så mange roller i forhold til at hjælpe kommunernes med deres politik, at det reelt ikke giver mening at melde sig ud. Sådan siger Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til til DR Sjælland.

- Det her er bare en lille flig af det, KL tager sig af. Også de små og fattige kommuner får masser af hjælp fra KL til at lave eksempelvis social-, skole- og ældrepolitik. - Derfor ville det være mærkeligt at melde sig ud, bare fordi man har et enkelt punkt, hvor man er rygende uenige. Det er kun sket en enkelt gang, at en kommune har meldt sig ud af KL. Det var Farum, som meldte sig ud i tre måneder, mens Peter Brixtofte var borgmester.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/df-ordfoerer-udkantskommunerne-boer-starte-eget-kl

  • Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer