Annonce
Lokal nyt

Fagforbund vil have bedstes første sygedag

Til december skal der udveksles krav til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Og her ønsker Dennis Kristensen, at få indført en såkaldt "fritvalgskonto", der skal give mulighed for at vælge omsorgsdage til andre formål end at passe egne syge børn. Foto: Free/Colourbox

Det skal være muligt at bruge omsorgsdage til andre formål end at passe egne syge børn.

Når landets fagforeninger går på gaden, er det ofte med krav om flere varme hænder, mere velfærd eller højere lønninger. Men nu står bedstemor og bedstefar også på fagbevægelsens ønskeseddel.

I hvert fald melder formand for fagforbundet FOA Dennis Kristensen sig nu klar til kamp for en eller flere omsorgsdage til den såkaldte "sandwichgeneration". Det vil sige dem, der måske både skal tage sig af aldrende forældre og børn under opvækst, skriver Kristeligt Dagblad.

Til december skal der udveksles krav til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Og her ønsker Dennis Kristensen, der som FOA-formand står i spidsen for det tredjestørste fagforbund under LO-paraplyen, at få indført en såkaldt "fritvalgskonto", der skal give mulighed for at vælge omsorgsdage til andre formål end at passe egne syge børn.

For eksempel til en "bedstes første sygedag", det vil sige en familieomsorgsdag på linje med "barns første sygedag", i fald ens ældre mor eller far for eksempel skal til lægen eller på hospitalet.

- Mit bedste bud er, at vi kommer til at se overenskomstkrav, som retter sig mod midtergruppen. For eksempel i form af omsorgsdage, som kan bruges på børnebørn eller i forbindelse med, at man for eksempel skal være med til møde om visitation til hjemmehjælp til sine forældre, siger Dennis Kristensen til Kristeligt Dagblad.

Han fortæller, "oplever, at der fra FOA’s medlemmer er et meget stort ønske om, at også den gruppe får bevægelsesfrihed".

- Familieliv er ikke kun børn, det er også ældre. Jeg tror, at vi er derhenne, hvor en række organisationer vil være med til at rejse kravet, tilføjer Dennis Kristensen.

Det har ellers i flere år skortet på opbakning fra både politisk hold og fra arbejdsmarkedets parter, hvad angår idéen om en "bedstes første sygedag".

Forslaget har gentagne gange turneret i medierne med Ældre Sagen som afsender. Med sine næsten 800.000 medlemmer er det en forening, som landets magthavere ofte synes ganske lydhøre over for, men "bedstes første sygedag"-forslaget har ikke tidligere fået større opbakning på Christiansborg.

Dansk Folkeparti har ældrepolitikken som en af partiets mærkesager, men beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted synes ikke, at "bedstes første sygedag" er noget, Folketinget skal blande sig i.

- Hvis der er nogen, der kan få det med i overenskomsten, er det da alle tiders. Men det er ikke noget, vi blander os i, siger Bent Bøgsted.

På Christiansborg erklærer partiet Alternativet sig samtidig som tilhængere af "bedstes første sygedag". Familieordfører Carolina Magdalene Maier kalder ideen "lige i øjet i forhold til, hvordan vi prøver at knytte generationerne noget mere sammen".

  • gammel, hånd, pension, pensionist
    Til december skal der udveksles krav til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Og her ønsker Dennis Kristensen, at få indført en såkaldt "fritvalgskonto", der skal give mulighed for at vælge omsorgsdage til andre formål end at passe egne syge børn. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele