Annonce
Flere Særlige Steder

FLERE SÆRLIGE STEDER: BØNNET SLOT -LILLEBROR TIL GLIMMINGEHUS

Foto: Anders Knudsen
Bønnet Slot på Østfalster har ingenting været i de seneste 300 år, men man kan stadig finde planter på tomten, som peger på, at det var noget engang.

Bygningen blev opført som lyst- og jagtslot omkring år 1500 af Oluf Ulfstand, der var lensmand – det vil sige kongens forvalter – på Nykøbing Slot. Han var inspireret af sin ældre broder Jens Ulfstand, som var lensmand på Gotland, og som byggede det stadig bevarede Glimmingehus i Skåne. Bønnet-slottet blev dog kun lidt mere end halvt så stort som forbilledet, 11 x 22 meter i omfang, kælder og to etager. Men det lignede, kan man se af en bevaret tegning. 100 år senere sad Christian IV’s mor, enkedronning Sophie, på slottet i Nykøbing. Hun overtog også slottet i Bønnet, og man ved, at Christian IV (1577-1648, konge fra 1588) har boet der under besøg hos moderen.

Svenskekrigene 1658-60 gik hårdt ud over det lille slot, som blev plyndret og mishandlet. Det blev genopbygget, men brændte i år 1700, og så var det slut. Sten, tegl og tømmer blev fjernet og brugt andre steder. Omkring år 1900 blev resterne af trappetårnet brugt som kartoffelkælder. Omkring 1960 blev tomten fredet. Storstrøms Amt købte området i 1995, og ved den seneste kommunesammenlægning i 2007 gik Bønnet Slot til Guldborgsund Kommune.

Området er aldrig videnskabeligt udgravet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To træfigurer, fremstillet af en jysk savkunstner efter 1500tals-forbillede og sat op i 2007, byder velkommen ved indgangen.

Find Vej: Landsbyen Bønnet ligger på vejen mellem Horbelev og Hesnæs. Ad Slotsvej, som går mod syd midt i landsbyen, er der knap en halv kilometer til resterne af slottet.

Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen

Flere særlige steder 2022

I sommeren 2020 - det var den første corona-sommer - fortalte vi i billeder og tekst om en række steder på Lolland og Falster, som vi syntes var værd at besøge.

De fleste var vores yndlingssteder. Steder, som vi har lært at kende gennem vores mange år på øerne. Steder, som vi har besøgt igen og igen, alene eller sammen med familie og venner, og som vi gerne vender tilbage til. Fælles for dem var også, at de skulle være frit tilgængelige, og at de skulle være gratis at besøge. Og at der skulle være noget at fortælle om dem.

Denne sommer har vi fundet nogle flere. "Flere særlige steder", kalder vi dem. Nogle er allerede velkendte af mange. Andre er måske kun kendte af færre eller af nogle få. Nogle kan tilmed være svære at finde. Når man får set sig rigtigt om, er Lolland og Falster faktisk forbløffende store øer. Men alle stederne synes vi er værd at besøge. De er noget særligt, de er frit tilgængelige, og der er en historie at fortælle om dem. Og alle stederne er også gratis at besøge. God sommerlæsning.

Anders Knudsen og Peter Foersom


I 2020 udkom bogen "Særlige steder" med de første 42 lokale steder. KØB DEN HER

  • Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem