Flere vælger en begravelse væk fra kirken

lere og flere forlader denne verden uden præst, bøn og salmesang, skriver DR Sjælland.
Sidste år blev hver syvende begravet uden for kirken. For ti år siden forlod én ud af elleve verden uden en præst sagde "fra jord er du kommet til jord skal du blive". Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Når folk bliver begravet uden en præst, kan det være den afdøde selv, familie eller venner, der har planlagt en ceremoni i samarbejde med bedemanden. Statistikken dækker dog også, når andre trossamfund holder deres eget begravelsesritual væk fra kirken.

Anne Jørgensen er en af dem, der har planlagt sin egen bisættelse. Det kommer ikke til at foregå i kirken, men måske derhjemme i boligen lidt udenfor Korsør:
- Jeg bliver lagt i en kiste og sat et sted, hvor familie og venner kan komme og sige farvel. Så skal jeg brændes, og derefter vil jeg gerne kastes i Storebælt, fortæller hun til DR Sjælland.

Det var også en borgerlig bisættelse af Anne Jørgensen plejemor, der satte tankerne i gang om en begravelse uden for kirken.
- Det foregik sådan, at bedemanden havde lejet os ind i et sidelokale til kapellet i Slagelse, hvor han havde sat kisten. Det var en måde, hvor vi hver og især kunne få sagt vores eget farvel. Nogle var helt stille, andre gik hen og klappede kisten. Jeg læste et digt, fordi jeg havde behov for at sige noget. Alle, der var med, fik sagt farvel på deres egen måde.

Anne Jørgensen er ellers medlem af folkekirken, selv om andelen af danskere, der er medlem af folkekirken, er faldet fra 82 procent til nu 75 procent i perioden 2007 til 2017.
Alligevel mener hun ikke, at kirken er et oplagt sted for hende, når hun skal på den sidste rejse.

- Jeg er troende, men jeg mener ikke, man behøver at bruge kirken og præsten, for at mine efterladte kan få sagt ordentligt farvel, lyder det fra Anne Jørgensen.

Vi vil selv bestemme begravelsenNår flere fravælger, at præsten siger et sidste farvel, hænger det sammen med, at folkekirken har færre medlemmer, mener provsten i Nykøbing Sjælland, Karin Bundgaard Nielsen.

Men hun oplever også, at det kan handle om økonomi, eller de efterladte er uenige om begravelsen.

- Måske kan man ikke enes om en fælles historie, der skal fortælles i kirken, og så synes man det er lettere at støde direkte til en kremering eller sænke kisten direkte ned i graven, siger hun til DR Sjælland.

Ifølge Gitte Lunding, der er antropolog og har forsket i begravelser i 20 år, så er det en helt naturlig udvikling.

-Vi er vant til selv at bestemme, og det vil vi også gerne gøre, når det handler om livets afslutning. I kirken er skabelonen og ritualerne lagt fast. Hun mener, at valget af begravelse lægger op til andre personlige valg, vi foretager os på andre områder i vores liv, som for eksempel måden at bo på, hvilke fællesskaber vi indgår i og hvordan vi indretter os familiemæssig med koner, mænd, eks´er og egne og fælles børn. Og den udvikling vil fortsætte, mener antropolog Gitte Lunding. -Ceremonier bliver mere og mere personlige, ritualerne er nogle, som man selv strikker sammen, siger hun til DR Sjælland.