Annonce
Lokal nyt

Fordobling af julehjælp på Lolland-Falster

Generalsekretær Klaus Nørlem er imponeret over indsamling landende på 12 millioner. Foto: Dansk Folkehjælp

Dansk Folkehjælp har sat rekord både i antal ansøgere til julehjælp, men også i indsamlede midler til at forsøde julen for trængte familier.

533 familier på Lolland-Falster har sammen med cirka 15.000 familier over hele landet søgt den Dansk Folkehjælp med hovedsæde i Nykøbing om julehjælp.

Det er det største antal ansøgere til Dansk Folkehjælps julehjælp nogensinde og i begrundelsen for ansøgning om julehjælp har næsten halvdelen af ansøgerne angivet, at de er berørt af kontanthjælpsreformen.

- I år har været den største udfordring, vi har haft, i de 10 år vi har uddelt julehjælp, siger Generalsekretær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem fra hovedsædet på Brovejen i Nykøbing.

- Det lignede en nærmest umulig opgave for en måneds tid siden, at indsamle penge til at hjælpe bare halvdelen af ansøgerne. Men en imponerende opbakning fra både erhvervslivet, fonde og private har betydet, at vi har indsamlet det rekordstore beløb på godt 12 millioner i år, siger Klaus Nørlem. Det er 4,3 millioner kroner mere end i 2016.

Det betyder, at cirka 9.200 landet over kan få en julehjælpspakke.
På Lolland-Falster har 590 familier ansøgt. Af dem får 223 hjælp. I Guldborgsund Kommune søgte 299 familier og 82 kan glæde sig over, at blive tildelt julehjælp. I Lolland Kommune søgte 291. Her får 141 en af de eftertragtede julepakker, som bliver uddelt i næste uge.
Sidste år blev der uddelt 211 julehjælpspakker på Lolland-Falster.

Generalsekretæren er mener, at en øget bevidsthed i samfundet om fattige danskere, har fået pengene til at flyde lidt lettere.

- Flere års fokus på julehjælp betyder, at private bidragydere og virksomheder i Danmark er meget bevidste om, at mange familier har brug for hjælp til at holde en god jul for deres børn. Vores undersøgelser viser, at der er en øget bevidsthed omkring fattigdom i Danmark. Og virksomhederne har i år været særligt villige til yde deres bidrag.

Alene den 1. december samlede en lang række erhvervsledere ind til fordel for julehjælpen. Det skete i erhvervspaneler i den østlige og vestlige del af Danmark, blandt andet helt lokalt på organisationens hovedsæde. På blot en time ringede de tilsammen næsten 8,3 millioner kroner ind til julehjælpen. Virksomhederne og private fonde tegner sig således for en betragtelig andel af de indsamlede midler til årets julehjælpsuddeling. Herudover har Elgiganten, REMA 1000, DSB og Sportmaster også støttet.

Som noget nyt har DSB i år tilbudt gratis rejse til familierne, som får julehjælp. DSB har givet et familierejsekort gældende for seks personer til 500 kroner. Familierejsekortet figurerer ikke i indsamlingsbeløbet og de godt 4,6 millioner rejsekortene repræsenter gør faktisk, at indsamlingen kommer op i nærheden af 16 millioner.

- Der er mange, som har ansøgt forgæves, men vi arbejder fra i dag på, hvordan vi kan hjælpe nogen af de familier, som ikke får del i vores almindelige julehjælp. Vi håber at have en løsning klar lige efter weekenden, siger Klaus Nørlem.

Dansk Folkehjælps julehjælpspakke består af købmandsvarer fra REMA 1000 for 500 kroner, et gavekort til Fætter BR på 500 kroner. Et gavekort til SPORTMASTER på 500 kroner. Et DSB familierejsekort til 500 kr.

  • Generalsekretær Klaus Nørlem er imponeret over indsamling landende på 12 millioner. Foto: Dansk Folkehjælp
Annonce
Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem