Forsker: Digital folkedomstol er en trussel

Siden en mor i lørdags meldte en sag til politiet angående et overgreb, som hun mener hendes datter havde været udsat for i et supermarked i Nakskov, har historien medført store meningsudgydelser på de sociale medier.

Meningerne er ikke mindst udsprunget af, at politiet lørdag fortalte moren, at en efterforskning af sagen først ville starte mandag.

Efterfølgende udsendte politidirektør Lene Frank fra Sydsjælland og Lolland-falsters politi en formaning om, at der ikke offentligt burde dømmes i sagen, før den var efterforsket.

Læs: Politi: Døm ikke før fakta er på plads

Politiets opfordring får støtte fra professor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet, som blandt andet beskæftiger sig med IT-etik.

- Her kan man ikke tale med for store bogstaver. Det er simpelthen så vigtigt, at vi alle forstår, hvad der er på spil. Det er et angreb på retsstaten og vores alles tryghed.

- Når man på Facebook forsøger at skabe retfærdighed for den enkelte, så sker det nemlig på bekostning af os alle, siger Thomas Ploug.
- Det er vigtigt, at vi besinder os, for det er dét, der gør, at vi alle kan gå trygt på gaden, uden at folk kan komme og påstå, at vi har gjort noget og overfalde os, udtaler han til DR.dk

DR har også talt med Vincent F. Hendricks, som er professor og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig indgående med brugeradfærd på Facebook.

Han er heller ikke i tvivl om faren ved de hurtige konklusioner på de sociale medier og roser den lokale politidirektør for at reagere.

- Folkedomstolen kan hurtigt komme til at svinge sablen meget kraftigt over noget, der ikke har noget på sig eller ikke er nuanceret. Man kan også være med til at puste til fake news historier, siger han.

Adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen forklarer overfor DR, at vi ofte er for hurtige på aftrækkeren med historier om forbrydelser og historier, der vækker følelser.

- Hvis det er noget, vi kan identificere os med, har vi utroligt let ved at blive harm og dele det, fordi ”det er kraftedme for dårligt”. Når vi læser den slags historier, er vi som regel mindre kritiske over for indholdet og har en tendens til at tage historien for pålydende, siger han.

Specielt den detalje, at politiet i forbindelse med sagen i Nakskov meddelte moren ved anmeldelsen lørdag, at man ville starte efterforskningen mandag, fik Facebook til at koge over med indlæg. Der blev krævet hurtigere handling i flertallet af opslagene på Facebook.

- Det får dem til at føle en afmægtighed, og derfor er der krav om en hurtig retfærdighed. Men de to ting går ikke hånd i hånd, siger Thomas Ploug, og derfor skal man besinde sig, før man for eksempel deler billede eller video af en formodet gerningsmand.

- Det er netop den langsomme proces, der gør, at man har tid til at vende alle sten og ikke dømmer nogen for noget, de ikke har gjort.
- Det er ikke ofre og pårørende, der skal afgøre skyldsspørgsmålet – det er politiet og domstolen, slutter han i artikel hos DR.