Fra landbrugsjord til skov: Ét sogn på Lolland-Falster løber i front
Rasmus Lagoni Seeberg, formand for Sandby-Branderslev sogne, mener, at folkekirken skal gå foran med at omlægge landbrugsjord til skov. - Jeg synes bare, at man skal se at komme i gang, siger han.
Mudderet klæber tungt til Rasmus Lagoni Seebergs læderstøvler, da han viser den unge skov omkring kirken og præstegården i Sandby frem.
Skoven var han med til at få plantet i 2022. Nu her to år senere ser de mange spinkle træer ud til at have fået godt fat. Det samme har den nu blot 23-årige Rasmus Lagoni Seeberg i det menighedsråd, hvor han efter to år som først menigt medlem, dernæst to år som næstformand, for nylig er tiltrådt som formand i Sandby-Branderslev sogne.
Rasmus Lagoni Seeberg, formand for menighedsrådet i Sandby-Branderslev sogne er stolt over at have været med til at rejse skov i samarbejde med kirkens to gravere og hjælp fra skovdyrkere. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg
- Jeg mener, at den danske folkekirke, som landets tredjestørste jordbesidder, skal gå foran med at sætte skov i stedet for at blive ved med at forpagte ud til landbrug, siger Rasmus Lagoni Seeberg.
Jeg mener, at den danske folkekirke, som landets største jordbesidder, skal gå foran med at sætte skov i stedet for at blive ved med at forpagte ud til landbrug.
Rasmus Lagoni Seeberg, menighedsrådsformand i Sandby-Branderslev sogne.
Det gælder i hvert fald på de af kirkens mange hektarer, hvor det giver mening, uddyber han. Det vil det for eksempel sige der, hvor det kan fremme biodiversitet, beskytte drikkevandsboringer, give borgere adgang til natur og bremse for landbrugsdrift på jordstykker, der alligevel ikke egner sig særligt godt til det, mener han.
Har faglig ballast bag frontløberiet
Annonce
Hans inspiration til at iværksætte både Vild med Vilje på kirkegården og få rejst skov på kirkens landbrugsjord kommer selvfølgelig et sted fra. Han er uddannet anlægsgartner i 2021, og han er i gang med at videreuddanne sig til jordbrugsteknolog med speciale i landskab og anlæg på erhvervsakademiet i Århus.
Han håber, at han skal være en del af mange lignende grønne indsatser i folkekirkeligt regi.
- Jeg er stolt over at have været med til at udvikle på kirkegården og skoven i Sandby, og det har givet mig lyst til at arbejde mere med udvikling af kirkers kirkegårde og jorde - ikke kun på Lolland men i hele Danmark, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Rasmus Lagoni Seeberg, formand for menighedsrådet i Sandby-Branderslev sogne, oplyser, at sognet har haft en udgift på cirka 200.000 kroner i forbindelse med skovrejsningen, blandt andet fordi menighedsrådet valgte at bruge lidt mere end afsat på et solidt hegn. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg
Ikke noget der ødelægger økonomien
Det har kostet omkring en million kroner at sætte skoven, hvoraf en fond gav op mod 700.00.000 kroner til at sætte skoven. Menighedsrådet lagde selv op mod 300.000 kroner, som var til rådighed på grund af tidligere menighedsrådsmedlemmers sparsommelighed og en ubrugt anlægsopsparing fra årene under corona-krisen, oplyser han.
Derudover har sognet mistet den årlige indtægt på bortforpagtningen, som lå på godt og vel 90.000-100.000 kroner.
Kort om skoven i Sandby sogn:
Skoven i Sandby er på godt og vel 10 hektarer og indeholder desuden en hektar ren frugtskov, hvor borgerne i Sandby og omegn på sigt vil få mulighed for at gå ture og plukke frugter, når der også er blevet anlagt stier.
Menighedsrådsformanden i Sandby forventer, at stierne bliver etableret og indviet i løbet af 2025.
Processen hen mod skov begyndte i 2021 i menighedsrådet, og i 2022 kørte de første maskiner på kirkens jord og satte skov.
For at få et sammenhængende område helt nær kirkegården og præstegården lavede kirken et såkaldt mageskifte med nabogården, hvor der blev byttet hektarer. Det betød desuden, at menighedsrådet samtidig fik sikret nogle drikkevandboringer, som forsyner Sandby med drikkevand, og at landmanden fik nogle mere ideelt formede arealer at dyrke på.
Hvordan har Sandby sogn haft råd til at undvære indtægten fra bortforpagtningen?
Annonce
- Det beløb har egentlig bare været en bonus oveni det, vi får af stiftet til at varetage driften af kirkegården og kirkelige aktiviteter, så selvfølgelig har vi manglet det på bundlinjen, men det er ikke noget, der ødelægger vores budget. Vi kan godt klare os uden, siger han.
Menighedsrådsformanden mener derfor ikke, at økonomi er en hindring for, at kirken kan gå foran, når det gælder skovrejsning på dyrkede arealer i Danmark.
