Annonce
Lokal nyt

Frugtavler efter storm: Vi holder vejret

Arkivfoto af indehaver af Kildevejens Frugt ved Fuglsang, Søren Skov Foto: Flemming Keith Karlsen

Det voldsomme vejr, der onsdag nåede Sydhavsøerne, har haft store konsekvenser for frugtavlerne, der endnu ikke er færdige med årets høst.

Den hårde efterårsstorm, der onsdag aften væltede træer og knækkede flagstænger på Lolland-Falster, gik også hårdt ud over frugtplantagerne, der endnu ikke er klar til at blive høstet.

Meget af frugten faldt af træerne og kan derfor ikke sælges.

På Fejø gik det især hårdt ud over årets pærehøst, der på grund af frugtens form og modenhed, var ekstra udsat i vinden. Men også æbletræernes grene fik sig en rusketur, hvilket resulterede i, at ti procent af den totale høst gik til i onsdagens blæsevejr, fortæller Laust Jensen.

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne i forhold til at sikre træerne med læhegn og støtte. Og træerne kan sagtens klare sig ved kuling, men når der kommer sådan æblerusker, som vi kalder det, så kan man ikke gøre så meget, siger Laust Jensen.

Det er efterårsstormens tidlige rasen, der er den primære årsag til de mange ødelagte frugter. Det er nemlig kun halvdelen af årets høst, der er blevet høstet.

- Jeg kan kun sidde og ærgre mig over den dårlige timing og tænke, kunne det da bare have ventet en måned.

Hos Kildevejens Frugt ved Fuglsang fortæller Søren Skov dagen derpå, at det voldsomme vejr ikke har haft de store konsekvenser hos dem. Men at det kan nå at ændre sig på bare få timer, hvis der kommer en lignende storm igen, fordi træerne står meget ustabilt og tæt sammen.

- Der er ikke sket noget med æblerne hos os, men hvis træerne sopper alt for meget, og vinden tager dem, så lægger hele rækken sig ned. Det kan hurtigt blive en katastrofe, siger Søren Skov.

Vinden toppede onsdag aften, hvor der i Langø og Gedser blev målt en middelvind på 25 meter i sekundet. Vinden aftog langsomt natten til torsdag, men torsdag morgen kunne der endnu lokalt forekomme vindstød af stormstyrke i Sydsjælland, Lolland og Falster.

- Man kan godt gå og holde vejret og lægge søvnløs, når man ligger og kan høre, at stormen og regnen tager til, som den gjorde i aftes, siger Søren Skov.

Lige nu arbejder Kildevejens frugt på at få plukket den frugt, der er moden, så træerne ikke er så tunge. Men fordi den sidste frugt først høstes midt i oktober, er der stadig en del umoden frugt på træerne, som på grund af sommerens store regnmængder, står meget ustabilt, hvilket kan have store konsekvenser for frugtavlerne.

Også på Fejø skal den sidste modne frugt plukkes, og der skal reddes, hvad der reddes kan. Men på grund af den våde jord, bliver de nødt til at vente til mandag.

- Jorden er så blød, og det sejler fuldstændigt, så vi kan først komme ud i plantagerne efter weekenden, siger Laust Jensen.

Sommerens æblehøst er i forvejen påvirket af kolde dage i foråret. Skønnet for danske producenter er et generelt tab på omkring 25 procent.

  • Arkivfoto af indehaver af Kildevejens Frugt ved Fuglsang, Søren Skov Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele