Annonce
Turisme

HAN SKAL UDVIKLE TURISMEN PÅ LOLLAND-FALSTER

Lindy Kjøller er ny destinationschef for Visit Lolland-Falster. Foto: Privat
Lindy Kjøller er ny destinationschef i Visit Lolland-Falster, hvor han får ansvaret for at indfri landsdelens turismepotentiale.

Visit Lolland-Falster har fået en ny destinationschef, der skal stå i spidsen for udvikling og markedsføring af turistdestinationen Lolland-Falster.

Der er tale om 56-årige Lindy Kjøller, der i stort set hele sin karriere har arbejdet med at løfte produktkvalitet og kundetilfredshed inden for rejser og turisme.

Lindy Kjøller har siden oktober 2019 været udviklingschef i Visit Lolland-Falster. Tidligere har han blandt andet i otte år været salgs- og marketingchef i Danske Færger, hvor han var ansvarlig for Spodsbjerg-Tårs overfarten og Bornholmersejladsen. Før det var han gennem 13 år ansat i Scandlines, hvor han blandt andet fungerede som passagerchef.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På en god rejse

Det er derfor en destinationschef med indgående kendskab til turisme og Lolland-Falster.

- Det er et stort privilegie at skulle stå i spidsen for turismeudviklingen på Lolland-Falster. Vi er gode til at tiltrække gæster og investorer, så vi er allerede på en god rejse, og jeg glæder mig til at fortsætte i spidsen for den rejse, siger Lindy Kjøller.

Vi er allerede på en god rejse, og jeg glæder mig til at fortsætte i spidsen for den rejse.

Lindy Kjøller, ny destinationschef, Visit Lolland-Falster

- Lolland-Falster har alt det, man kan ønske sig som destinationschef. Masser af kyst og uspoleret natur, men også to kommuner, der er meget opmærksomme på at udnytte landsdelens turismepotentiale på en bæredygtig måde. Og så ikke mindst et erhverv, der består af alt fra stærke fyrtårne til små familieejede virksomheder, hvor viljen til at levere kvalitet og udvikle nyt i den grad er til stede, fortsætter Lindy Kjøller.

Visit Lolland-Falster har stået uden destinationschef siden 13. januar i år, hvor den hidtidige destinationschef Brian Lindorf Hansen stoppede med øjeblikkelig virkning efter at have indgået en gensidig fratrædelsesaftale med Business Lolland-Falster, som Visit Lolland-Falster hører under.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Øje for potentialer

Hos Business Lolland-Falster glæder direktør Mikkel Wesselhof sig over at få en erfaren herre til at stå i spidsen for at skabe resultater for landsdelens turisme.

- Med Lindy Kjøller får vi en destinationschef, der har en imponerende historik inden for sektoren, og som samtidig har øje for de mange potentialer, som fremadrettet kan gøre Lolland-Falster til en endnu stærkere turismedestination, siger Mikkel Wesselhoff.

Stillingen bliver besat i en tid, hvor turismen på Lolland-Falster farer mod endnu et rekordår målt på antallet af overnatninger.

- Vi er Region Sjællands største turismedestination med to millioner årlige overnatninger, men målet er at blive større endnu, i høj grad ved at udvide turistsæsonen over året. Den proces er vi godt i gang med, og med områder som Marielyst på Falster, sydkysten på Lolland og en stribe smukke købstæder, så er det ikke svært at finde potentialer, siger Lindy Kjøller.

Han ser også et stærkt potentiale inden for camping og udeliv, hvor antallet af campingplads-overnatninger da også er steget markant det seneste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En fælles indsats

Som destinationschef får Lindy Kjøller ansvar for både markedsføringen af Lolland-Falster og "produktudviklingen" af området. Det sidste sker blandt andet i kraft af en række forskellige projekter, som inviterer turismevirksomheder med i forløb, hvor de får hjælp til at bringe deres virksomhed op i en højere liga.

Derudover tilbyder Visit Lolland-Falster løbende rådgivning og sparring til landsdelens turismevirksomheder med henblik på at øge gæsternes oplevelse af service og kvalitet.

- Turismen er en særlig branche, fordi samarbejde og fælles indsats kan gøre en kæmpe forskel. Selvfølgelig er der konkurrence om turisterne, men når din nabovirksomhed får mange turister, så køber de måske noget i din gårdbutik, eller måske booker deres venner to ugers ferie på dit hotel næste sommer. På den måde skaber vi succeser for hinanden, og derfor gælder det i høj grad om at støtte op om hinandens forretning og aktiviteter, siger Lindy Kjøller.

  • lindy_kjøller
    Lindy Kjøller er ny destinationschef for Visit Lolland-Falster. Foto: Privat
Annonce
Lokal nyt

Jeppe fik chancen og greb den - straffehelt kort før tid

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder