Annonce
Lokal nyt

- Hellere valg end kåring af formand

Kandidaterne til partitoppen i Venstre, Inger Støjberg, Ellen Trane Nørby og Jakob Ellemann-Jensen, ved mødet med partimedlemmer i Region Sjælland i Sorø onsdag aften. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Lokale Venstrefolk har ikke besluttet, om støtten falder ud til Trane eller Støjberg. Ønske om flere formandskandidater.

LOLLAND-FALSTER Onsdag samledes Venstrefolk fra Region Sjælland til et lukket møde i Sorø for at høre indlæg fra kandidaterne til henholdsvis formands- og næstformandspost i partiet.

Omkring 300 var mødt op for at høre indlæg fra de tre kandidater: Jakob Ellemann-Jensen som formandskandidat og de to næstformandskandidater, Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby.

- Det var et meget opløftende møde, siger kredsbestyrelsesformand i Venstre Guldborgsund, Henrik Høegh-Andersen.

- Efter en tid med kampe, intriger og uro i partiet var stemningen på mødet onsdag, at alle nu er klar til at komme videre.

- Formandskandidaten Jakob Ellemann-Jensen gjorde det fantastisk flot i sit indlæg, og der er ingen tvivl om, at det er ham, som skal fortsætte partiet, siger han.

- Han er en knalddygtig politiker. Han har fået skyld for en vis arrogance, men på mødet onsdag gjorde han en god figur og optrådte meget jordnær. Og min tro er, at han kan løfte Venstre videre, siger Henrik Høegh-Andersen.

Når det kommer til valget af næstformand, har kredsbestyrelsesformanden i Venstre Guldborgsund ikke helt bestemt sig endnu, hvem han støtter ved det ekstraordinære landsmøde senere på måneden.

- Men jeg hælder nok mest til Inger Støjberg. Dermed bliver det en formand og en næstformand fra hver sin fløj af partiet, siger Henrik Høegh-Andersen.

Vidt forskellige styrker

I Lolland Kommune har vælgerbestyrelsesformand Benny Damgaard heller ikke helt besluttet, hvem han stemmer på som næstformand i partiet, når der næste lørdag skal sættes det endelige kryds.

- Jeg tror først, mit endelige valg mellem Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby falder på generalforsamlingen. Det er to vidt forskellige kvinder med hver deres styrker og svagheder. Inger Støjberg er mest slagkraftig. Ellen Trane Nørby givetvis den mest samlende for partiet. Men jeg venter og hører deres indlæg næste lørdag, inden jeg beslutter mig, siger Benny Damgaard.

Han var ikke selv til stede ved mødet i Sorø onsdag, da han var forhindret af arbejde.

Når det kommer til valget af formand for Venstre, havde Benny Damgaard gerne set, at der var andre kandidater end Jakob Ellemann-Jensen.

- Det er bedre for demokratiet med et valg end en kåring, som det reelt bliver, når der kun er én kandidat.

Vælgerforeningsformanden i Guldborgsund, Bo von Würden, var forhindret i at deltage i mødet i Sorø, men han skriver til Folketidende, at han ingen kommentarer har til de to næstformandskandidater, mens han synes, det er fint med Jakob Ellemann-Jensen som eneste kandidat til formandsposten.

Heller ikke kredsbestyrelsesformand i Lolland, Thomas Dinesen, deltog i mødet i Sorø, men han siger kort til Folketidende, at han er enig med Benny Damgaard.

Det ekstraordinære landsmøde holdes i Herning 21. september. Forinden har de tre kandidater været til medlemsmøder i de øvrige regioner. Torsdag aften gælder det Region Nordjylland.

  • Kandidaterne til partitoppen i Venstre, Inger Støjberg, Ellen Trane Nørby og Jakob Ellemann-Jensen, ved mødet med partimedlemmer i Region Sjælland i Sorø onsdag aften. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik