Det er slut med et foredrag, debatter og koncerter om køn og ligestilling på Højskolen Marielyst.
Det årlige Kvindfolkemøde er lagt i graven, og dets tredje udgave i sommer blev altså den sidste, fordi mødet ikke blev den succes, arrangørerne havde håbet på.
Det er konklusionen i Højskolen Marielysts egen evaluering af Kvindfolkemødet 2017, hvormed forstanderparret Christian Schou og Jannie Lehmann har fået bestyrelsens velsignelse til at nedlægge Kvindfolkemødet.
Højskolen er glad for det indhold, der blev præsenteret i samarbejde med blandt andre Dansk Kvindesamfund, Kvinderådet, Kvinfo og Quality Lolland-Falster. Men hverken økonomisk eller publikumsmæssigt levede årets Kvindfolkemøde op til forventningerne.
Læs om udfordringerne for højskolen efter Kvindfolkemødet og om planerne for en todages seniorfestival i 2019 i fredagens Folketidende.