Jernbane-fagfolk advarer: Sidste udkald for toget

Forsinkede og aflyste tog på daglig basis. Togbusser i uger eller sågar måneder. Og store projekter som et nyt signalprogram og elektrificering af jernbanen, der er kørt af sporet.

Tingenes tilstand på de danske jernbaner skaber dagligt frustrationer hos pendlere og øvrige togrejsende. Men de er ikke alene. Også blandt jernbane-fagfolk er der en dyb bekymring over udviklingen, og nu er en gruppe af dem gået sammen og tager bladet fra munden, skriver Sjællandske.

- Den danske jernbane er syg. Der er brug for en kraftig medicin, hvis den skal blive rask. Og det er ved at være sidste udkald, siger Ole Kien.

Han har i over 25 år arbejdet som rådgiver for jernbanebranchen, ministerier og myndigheder i ind- og udland. Sammen med en kreds af andre jernbane-fagfolk har han skrevet et oplæg til transportminister Benny Engelbrecht og Folketingets transportudvalg med et bud på, hvordan man retter op.

Ifølge fagfolkene plages planlægningen af veje og jernbaner af fikse idéer og hovsa-løsninger, hvor projekterne ikke er sat op imod hinanden. De gælder eksempelvis en meget omtalt omfartsvej ved Mariager. Men også en Kattegat-forbindelse, hvor der ikke er tænkt på, hvad en sådan vil få af konsekvenser for andre trafik-anlæg, herunder Storebælts-forbindelsen.

- Men også i de enkelte projekter mangler der koordinering. Tag bare København-Ringsted banen, hvor Banedanmark har udstyret banen med el og et nyt signalsystem, der endnu ikke kan bruges, fordi DSB ikke har tog, der kan udnytte banens kapacitet, siger Ole Plum, der har arbejdet som jernbane-konsulent i over 40 år.

Når politikerne i løbet af i år skal til at forhandle en infrastrukturplan til over 100 milliarder kroner frem mod 2030, er der ifølge forfatterne brug for at tænke større tanker, end blot at komme med ønskelister for, hvor man lige synes, der skal laves nye veje og jernbaner, skriver Sjællandske.

Ifølge fagfolkene er der behov for en langsigtet og tidsmæssigt rullende national plan for hele transportsektoren, hvor alle projekter er tænkt sammen og sat op imod hinanden. Men det kan ikke stå alene:

Banedanmark bør splittes op, så ansvaret for trafikkapacitet og trafikstyring lægges i en helt ny enhed. Samtidig skal DSB slankes og fremover konkurrere på kommercielle vilkår med private aktører.

- Der er brugt mange milliarder på jernbanen de senere år. Men det er stort spørgsmål, om de mange penge bliver brugt godt nok, siger en af de øvrige forfattere bag oplægget, Henrik Nørgaard, der blandt andet har haft en over 30 år lang karriere i DSB.