Annonce
Lokal nyt

Kæmpe forskelle på fjernvarmepriser

Foto: Refa Energi A/S

Der er over 9000 kroners forskel i fjernvarmeprisen mellem det dyreste og billigste fjernvarmeværk på Lolland-Falster. Problemet er dog ikke lige til at løse.

Selvom den varme, der kommer ud af radiatoren, er den samme, så er der stor forskel på den pris, du betaler for fjernvarme alt efter, hvilket postnummer du bor under. Der er faktisk tale om en næsten fordobling af prisen, for det samme hus vel at mærke, sammenligner man fjernvarmeværkernes priser på Lolland-Falster.

Det er Energitilsynet, der har opgjort priserne i deres landsdækkende prisstatistik for fjernvarmeværker. Energitilsynet bruger i deres prisstatistik et hus på 130 kvadratmeter og et varmeforbrug på 18,1 megawatt-timer som sammenligningsgrundlag, og der er store prisforskelle.

Maribo Varmeværk tager rekorden for billigste fjernvarme på hele Lolland-Falster. Huset på 130 kvadratmeter koster her kun 10.115 kroner årligt varme op. Den billige pris har en klar årsag.

- Vi har, i forhold til andre værker, ikke noget gæld, som vi skal betale af på. Vi får lige nu varmen fra REFAs Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk, og til en fornuftig pris. Det får vi, som det ser ud lige nu, indtil 2021. Vi bruger oven i købet lige nu 40 kroner af den nuværende megawatt-pris til at spare op til en ny biokedel her om to års tid, netop så vi slipper for at stifte gæld, forklarer formand for Maribo Varmeværk Flemming Møller Jensen, der samtidig fortæller, at planen er at holde den lave pris i fremtiden.

Rykker du det samme 130 kvadratmeter hus cirka 17 kilometer mod sydøst til Kettinge, ser billedet dog noget anderledes ud.

Hos Kettinge Forsyning, under REFA Energi, koster den samme varme næsten det dobbelte. 19.774 kroner skal du give, for at købe den akkurat samme mængde fjernvarme, ved at flytte huset til Kettinge. Kettinge Forsyning indtager førstepladsen over fjernvarmepriser på Lolland-Falster med Horbelev Varmeværk, også under REFA Energi, som en klar nummer to, her koster varmen 19.050 kroner.

REFA Energi leverer dermed både den billigste og dyreste fjernvarme på hele Lolland-Falster. Det er der dog en naturlig forklaring på, fortæller Afdelingschef for REFA Energi Finn Boy Hansen.

- Der er mange faktorer, der bestemmer prisen ude på de forskellige værker, så det er derfor priserne svinger så meget som de gør, forklarer Finn Boy Hansen.

De mange faktorer er blandt andet antallet af kunder, om værket har ekstra stor megawattproduktion på grund af omkringliggende industri, og hvor meget gæld værkerne har stiftet i forbindelse etablering af fjernvarmerør og lignende, samt opførelsen af selve varmeværket.

- Forskellen på priserne er jo tit en diskussion, der er oppe at vende, når folk ser, hvor meget det kan svinge. Men selvom vi har flere værker, kan man ikke bare tage gennemsnittet af priserne på dem, og så sige at alle betaler det samme. Det er der en lovgivning, der går ind og forhindrer. Men i bund og grund må værkerne hverken have overskud eller underskud.

I den nærmeste fremtid kan fjernvarmen dog blive billigere.

- Når vi har så mange værker, kan vi i REFA Energi bedre koordinere blandt andet indkøb af brændsel, og få det billigere. Vi arbejder også på at minimere de 20-30 procent af fjernvarmen, der lige nu går tabt i ledningsnettet på vej ud til forbrugerne. Samtidig ser vi lige nu at energipriserne falder på verdensplan, hvilket i sidste ende også vil gøre fjernvarmen billigere, forklarer Fin Boy Hansen.

- Vi leverer faktisk varmen fra Maribo-Sakskøbing kraftvarmeværk til Maribo Varmeværk og Sakskøbing fjernvarme lidt billigere end vi kan producere den for, men fordi vi også har en el-produktion, kan vi hente det tabte ind gennem strømmen.

REFA Energi står for cirka halvdelen af al fjernvarmeproduktion på Lolland-Falster.

varmepriser

Sådan fordeler fjernvarmepriserne sig for et hus på 130 kvadratmeter og et forbrug på 18,1 MWh.

REFA Kettinge Forsyning ApS 19.774
Horbelev Varmeværk 19.050
Stokkemarke Fjernvarme 17.703
Nørre Alslev Fjernvarmeværk 17.330
REFA Gedser Fjernvarme Amba 17.213
Nr. Ørslev Halmvarmeværk 16.516
Refa Stubbekøbing Fjernvarme 16.512
Nysted Varmeværk A.m.b.a. 15.717
Holeby Fjernvarme 15.618
Hunseby Maglemer Varmeværk 15.505
Guldborgsund Varme 14.035
Øster Toreby Varmeværk Amba 13.469
Nakskov Fjernvarme 13.349
Sakskøbing Fjernvarmeselskab 13.179
Sydfalster Varmeværk Amba 13.156
Rødby Varmeværk Amba 12.100
Rødbyhavn Fjernvarme Amba 11.640
Maribo Varmeværk Amba 10.115

På landsplan ligger gennemsnittet for fjernvarmeprisen på 14.333 kroner.
Kilde: Energitilsynet

  • Foto: Refa Energi A/S
Annonce
Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem