Annonce
Lokal nyt

Kendte musikere fortolker digte på Engestofte

Engestofte Gods ved Sakskøbing. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

I september lagde Engestofte Gods lokaler til optagelse af en helt ny programserie, som snart kan ses på DR1.

Det er ikke hver dag, at Engestofte Gods ved Sakskøbing kommer på landsdækkende tv. Men fra midt i november og næsten frem til jul kan man hver torsdag komme med indenfor på godset, når DR1 blænder op for en ny programserie efter svensk forbillede med titlen "Helt lyrisk".

Her skal 12 professionelle danske musikere sætte musik og sang til tekster, som er skrevet af kendte danske digtere - blandt dem Emil Aarestrup, der udover at være digter også var læge i blandt andet Sakskøbing og Nysted i første halvdel af 1800-tallet.

De 12 musikere, der skal fortolke digternes tekster, er Poul Krebs, Bro, Aura, Barbara Moleko, Caroline Henderson, Dorthe Gerlach, Hjalmer, Jokeren, Lina Rafn, Steen Jørgensen, Søren Sko og Wafande, oplyser DR i en pressemeddelelse.

Udover Emil Aarestrup skal de sætte musik og sang til tekster af Michael Strunge, Tove Ditlevsen, Gustaf Munch Petersen, Ivan Malinowski, Grethe Risbjerg Thomsen, Jens August Schade, Morten Nielsen og Halfdan Rasmussen.

I det første program, som sendes på DR1 torsdag 14. november klokken 21, er det Poul Krebs og Bro, som får til opgave at fortolke Michael Strunges digt "Livets hastighed".

For 23-årige Bro skal det vise sig at blive hans livs hidtil sværeste musikalske opgave, men også Poul Krebs kommer ud på dybt vand, fremgår det af pressemeddelelsen fra DR.

Det er Lise Rønne, som tidligere har været vært på blandt andet det europæiske Melodi Grand Prix, X Factor og Aftenshowet, der er vært på "Helt lyrisk", og hun er i løbet af arbejdet med programmet selv blevet klogere på lyrik, fortæller hun.

- Jeg har altid læst meget litteratur, men har ikke tidligere kastet mig over lyrikken. Det er jeg heldigvis begyndt på nu. Arbejdet med programmerne har åbnet den verden for mig, og det er det, vi håber på, også vil ske for andre. Ved at få en anderledes introduktion til de store digtere, tror jeg, at det kan få folk i mange aldre til at spidse ører.

- Og hvem ved - måske kommer der et nyt hit i stil med Annet Linnets "Barndommens gade" ud af "Helt lyrisk", siger hun i pressemeddelelsen.

Programmerne blev optaget foran et livepublikum på Engestofte over tre dage midt i september. Og på godset er administrerende direktør Mette Egeskov glad for at have lagt lokaler til, selvom hun af gode grunde ikke har set nogen af udsendelserne endnu.

- Produktionsselskabet, der har optaget det, lejede sig ind hos os. Det var enormt sjovt at være med til, og det kørte rigtigt godt. De var meget søde, både folkene fra produktionsselskabet og musikerne, så vi har været rigtigt glade for det, og vi gør det gerne igen en anden gang, siger Mette Egeskov.

Da programmerne endnu ikke har været sendt, kan hun naturligt nok ikke svare på, hvor meget Engestofte vil få ud af det i form af omtale og nye kunder.

- Vi ved ikke, hvor meget Engestofte bliver nævnt, men vi sagde til dem, at de gerne måtte nævne Lolland mest muligt, så vores egn får noget positiv omtale. Man kan jo håbe, at folk får lyst til at komme ned og besøge os, når de ser udsendelserne i tv, slutter Mette Egeskov.

Første afsnit af "Helt lyrisk" sendes som nævnt torsdag 14. november klokken 21, men det kan ses på DR TV på nettet allerede klokken 06.00 samme dag. De resterende programmer sendes de følgende fem torsdage.

  • Engestofte Gods ved Sakskøbing. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?