Annonce
Lokal nyt

Kollegiebeboere er glade for hønemødre

Foto: Karina Richmann Lundorff

H.N. Andersen Kollegiet i Nakskov har de sidste ti måneder haft to hønemødre til at hjælpe beboerne

- Det var vigtigt, at jeg fik et sted, jeg kunne kalde mit eget.

Sådan fortæller 18-årige Rikke Monefeldt. Hun har fået hjælp til bolig og uddannelse via H.N. Andersen Kollegiets mentorordning i Nakskov.

For en måned siden havde hun ikke noget fast sted at bo. I stedet boede hun midlertidig hos sin mormor og morfar, men det var ikke en holdbar situation. Derfor havde hun brug for en hjælpende hånd, og den fik hun på H.N. Andersen Kollegiet i form af hjælp til en låneansøgning til Lolland Kommune, så hun kunne  skaffe penge til et depositum til kollegieværelset. Lånet blev bevilget, og hun har nu boet på kollegiet i to uger.

- Hvis jeg havde stået med det selv, så ved jeg ikke hvor hurtigt, jeg var kommet igennem. Jeg fik hjælp til at få et overblik, fortæller Rikke Monefeldt.

Det var Joan Skafte, der hjalp med låneansøgningen. Hun er sammen med Susan Nielsen vejleder i mentorordningen, hvis mål er at få flere unge i uddannelse og fastholde unge i uddannelsessystemet. De kalder sig hønemødre og opgaverne består i alt fra hjælp til låneansøgninger og uddannelsesplaner til hyggesnak og morgenvækning.

Tværgående samarbejde
Ordningen er et samarbejde mellem kollegiet, CELF og Jobcentret i Lolland Kommune. Den har været i gang i ti måneder, og derfor har Joan Skafte lavet en intern evaluering af projektet, der viser, at 28 unge har benyttet sig af ordningen. De har blandt andet fået hjælp til låneansøgninger til depositum. Ordningen har selv ydet fire lån til depositum og hjulpet flere med at søge hos kommunen. Ud over hjælpen til de 28 unge kommer også småsnakken med beboerne, når Joan Skafte og Susan Nielsen alligevel er på kollegiet, hvor der bor 70 unge.

Hjælp til uddannelsen
Rikke Monefeldt er glad for hjælpen, som også har resulteret i, at hun nu har fået lidt mere styr på uddannelsesplanerne. Det har nemlig ikke været let uden et fast sted at bo.

- Jeg har haft svært ved at starte på en uddannelse, når jeg ikke har haft et fast holdepunkt. Jeg startede på 10. klasse sidste år, men den kunne jeg ikke fuldføre, fordi det hele bare var noget rod, fortæller Rikke, der nu har fået hjælp af UU-vejledningen til at lægge en uddannelsesplan.

I øjeblikket går hun på produktionsskolen, men hun vil gerne have færdiggjort 10. klasse, så hun kan starte på HF.

- Jeg har det fantastisk nu. Der er mere overskud til tingene, fortæller Rikke.

Også Rikkes kæreste har fået hjælp via mentorordningen, og det har resulteret i et lån til depositum, så han kan flytte ind i midten af februar.

- Det betyder, at jeg kan få mere styr på mit liv, og at der er mere overskud til uddannelse, fortæller 18-årige Mikkel Gamst Madsen, der sover på sofaen hos en ven i Sakskøbing, indtil han kan flytte ind på kollegiet.

Og lige netop det med lånene påpeger Joan Skafte som en succes, fordi flere unge ikke selv kan skaffe pengene, og indtil videre har alle overholdt afdragene på de lån, som ordningen selv har bevilget.

- Når vi laver de her aftaler, så oplever jeg, at de sætter en ære i at få betalt, fortæller Joan Skafte.

  • Foto: Karina Richmann Lundorff
Annonce
Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem