Mens danskerne i gennemsnit får fryns for omkring 5.200 kroner om året, ser det noget anderledes ud for tildelingen af fryns til borgerne på Lollland-Falster.
En typisk borger i Lolland Kommune får nemlig kun 2.997 kroner i fryns, mens en borger i Guldborgsund Kommune får lidt mere, nemlig 3.691 kroner om året. Det viser tal fra Danmarks Statistik vedrørende personer, der får frynsegoder, som avisen.dk har gennemgået.
Værdsætter man som borger de mange frynsegoder, som chefer kan diske op med, er det Hørsholm, man skal søge mod. Her scorer indbyggerne nemlig tre gange så meget fryns, som landsgennemsnittet, skriver avisen.dk.