Lokal frygt for overvågning

- Jeg får 100.000 om året og løber 9 kilometer om ugen, jeg håber virkeligt ikke at det bliver taget fra mig, siger Anton Leth fra Maribo, motionist og modtager af førtidspension.

Anton Leths historie starter med et dårligt løft på arbejdet for godt fem år siden. Han får tilkendt forsikring på cirka 100.000 kroner om året, fordi hans krop ikke kan klare arbejdet længere. Efter to år som sengeliggende, beslutter han sig for, at der må noget motion til for at gøre livet værd at leve.

- Jeg blev simpelthen så træt af at ligge ned. Jeg følte mig som et nul og intet værd. Det var en kamp, og det første lange stykke tid, kunne jeg ikke engang gå ud på gaden, fortæller Anton Leth.

Men i gang kom han, og i dag, tre år senere, styrer motionen hans liv.

- Jeg løber med nogle andre skadesramte, og det går ikke hurtigt. Men det er det der gør livet sjovt, så gu fanme nej om jeg vil droppe det, siger Anton Leth, selvom han har et men.

- Jeg kan ikke klare mig uden pengene, og jeg kan ikke arbejde. Jeg kan løbe engang imellem, det koster også en sengedag. Men jeg frygter, at hvis pensionskassen nu bare kan overvåge mine løbedata, så kan de hurtigt konkludere at jeg er frisk igen, og så er det et valg mellem min livsglæde eller mine penge, afslutter Anton Leth.

Også andre lokale er bange for de konsekvenser det har, at pensionskasser nu kan bruge privat idrætsdata.

- Jeg bruger sportsapps til at vise min familie, at selvom jeg ikke kan arbejde, er jeg ikke helt tabt bag en vogn. Men det stopper jeg med nu, hvis det kan koste forsikringen, fortæller en mand fra Nykøbing, som af hensyn til mulige konsekvenser vil holdes anonym.