Lolland-Falster Brandvæsen mangler udstyr til at håndtere terrorangreb og klimaforandringer.
Mens forsvarsforliget styrker det nationale beredskab med 125 værnepligtige og 25 millioner kroner til nyt materiel, er de kommunale beredskaber blevet forbigået. Det ærgrer formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.
- Jeg er da glad på vores kollegaers vegne i det statslige beredskab, at de bliver styrket. Men hvad nytter det, når dem, der har den primære indsats, ikke styrkes? siger han til hjemmesiden Beredskabsinfo.dk.
Beredskabschef Peter Søe fra Lolland-Falster Brandvæsen ønsker ikke at kommentere politikernes prioriteringer. Men han gør det klart, at det lokale beredskab godt kan opgraderes, når det gælder indsatser i forhold til terrorangreb og klimaforandringer - eksempelvis højvande.
- Vi er ikke rustet specifikt i forhold til terrorhændelser. Vi er nok heller ikke den landsdel, der kan imødese den største trussel, men man skal aldrig sige aldrig, bemærker han.
Skulle det lokale beredskab oprustes, kunne det ske ved at købe udstyr til at håndtere biologiske angreb.
Når det gælder klimaforandringer som højvande, ligger opgaven faktisk ikke hos beredskabet, men hos den enkelte borger og virksomhed, der selv må reagere på de varsler, der kommer.
- Men hvis der skulle laves et offentligt beredskab til at sikre mod forhøjet vandstand, burde det så placeres hos beredskabet? Der kan man måske bedre etablere det end hos en kommune, hvor de ansatte går hjem klokken 16, siger han.
Peter Søe tilføjer dog, at mobile barrierer - store pølser, der rulles ud og fyldes med vand - er meget dyre.
- Det koster adskillige millioner for 500-1.000 meter. Og kigger vi rundt på Lolland-Falster, er vi ikke tjent med kun at have 500-1.000 meter, fastslår han.
Læs i Folketidendes papiravis tirsdag, hvad lederen af Gedser Redningsstation siger til forsvarsforliget.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
-
Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
