Det går fremad for Guldborgsunds lokale erhvervsklima, ifølge en ny landsdækkende undersøgelse fra Dansk Industri.
Undersøgelsen fra Dansk Industri viser at Guldborgsund for tredje år i træk er rykket op på listen over det bedste erhvervsklima i de danske kommuner.
Guldborgsund har formået at forbedre sig i stort set alle kategorierne i undersøgelsen.
- Vi har haft et godt samarbejde med Guldborgsund Kommune, som har taget resultaterne i Lokalt Erhvervsklima med i deres erhvervspolitik. Virksomhederne bedømmer ikke mindst sagsbehandlingen og muligheden for at skaffe kvalificerede medarbejdere bedre end sidste år, siger Allan H. Schmidt, formand for DI Lolland-Falster i pressemeddelelse fra Dansk Industri Lolland Falster.
Men hvis man spørger virksomhederne i området er Lolland kommune stadig den bedste erhvervskommune på øerne. Lollands kommune har dog rykket lidt tilbage i forhold til sidste år, men ligger altså stadig højere end Guldborgsund på listen.
Og når det handler om at lægge offentlige opgaver ud i fri konkurrence, så er Lolland kommune blandt den bedste tredjedel i landet, og kommunen kan pryde sig med 16 plads inden for området.
- Lolland Kommune har gjort et stort arbejde for at trække virksomheder til Lolland det seneste år. Men vi kan se på svarene i LE 2013, at det stadig halter med infrastrukturen og med det image, kommunen har blandt de lokale virksomheder, siger Allan H. Schmidt.
Helt overordnet mener virksomhedslederne dog, at Lolland-Falster er værd at anbefale til andre. Seks ud af ti virksomheder i begge kommuner vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunerne.
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2013, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er fjerde år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 5.690 danske virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2013.
-Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 i undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder, erhvervsfrekvens mv.