Meget få flygtningekvinder i job

Kun meget få flygtningekvinder, som de seneste tre år er kommet til landet, er i ordinært arbejde, viser ny analyse fra Dansk Erhverv. I Guldborgsund Kommune står det helt galt til, skriver Berlingske.

123 kvinder, som er kommet til landet enten i forbindelse med familiesammenføring eller som flygtninge siden 2015, bor i Guldborgsund Kommune. Færre end tre af disse kvinder er i ordinært arbejde, viser analysen. Dermed ligger Guldborgsund på andenpladsen i den bageste ende i forhold til landets øvrige kommuner.

Kigger man på andre kommuner, er tallene i flere tilfælde helt modsat. I København har for eksempel knap hver femte kvinde job.

For at optræde i analysen som værende i ordinært arbejde, skal man have haft 190 ustøttede arbejdstimer i løbet af sidste kvartal af 2018. Det ligger dog noget under fuldtidsbeskæftigelsen, som for samme periode ville være 481 timer, skriver Berlingske.

I Guldborgsund Kommune erkender viceborgmester og formand for beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen (V), at kommunen har en udfordring.

- Vi ligger bestemt ikke godt, og der er ingen tvivl om, at vi har en udfordring, siger han til Berlingske og tilføjer:
- Det betyder rigtig meget, hvad man politisk har fokus på i en kommune. Og lige præcis at få flygtninge og indvandrere i beskæftigelse er noget, vi har beskæftiget os med i det sidste år i beskæftigelsesudvalget. Der har nok ikke været det samme fokus tidligere.

Inden for det seneste år har kommunen blandt andet indledt et projekt i fællesskab med SOSU-skolen, som uddanner social- og sundhedsassistenter, fortæller han til Berlingske.

- Her går vi målrettet efter at få indvandrerkvinderne ind på den uddannelse, fordi det er et sted, hvor vi i høj grad har brug for arbejdskraften, og der er et godt match med de kvalifikationer og menneskelige egenskaber, de kommer med, siger Ole K. Larsen.

Hos Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening peger formand Thomas Kastrup-Larsen på flere årsager til, at det går langsomt med at få kvinderne i job.

Dels de kulturelle forskelle, hvor kvinderne ofte kommer fra lande, hvor det traditionelt er normalt at være hjemmegående. Samtidlig peger han også på, at kommunerne har forskellige måder at håndtere udfordringene på. Han slår dog også fast, at kvinderne også selv har et ansvar.