Lolland Kommune døjer med stigende udgifter til tilflyttende kontanthjælpsmodtagere
Det vakte opsigt, da Folketidende for en måned siden skrev om, hvordan en direktør i Glostrup Kommune åbent fortalte, at kommunen rådede kontanthjælpsmodtagere til at flytte til eksempelvis Lolland, hvor boligerne er billige.
Sagen fik Socialdemokratiet til at kalde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i samråd - et møde, der blev holdt i går, onsdag. Her fortalte Mattias Tesfaye (S), at han har talt med flere borgere på Vestegnen, som er blevet rådet til at flytte til Lolland.
- Jeg oplevede flere gange folk sige, at de havde fået at vide på kommunen, at hvis ikke de kunne blive i lejligheden, og kommunen ikke kunne anvise en bolig, så kunne de altid flytte. Og jeg hørte mere end en gang, at folk havde fået at vide, de kunne flytte til Lolland. Det synes jeg er et problem, sagde han.
Og flere af de tilstedeværende, fastslog ligesom ham, at Glostrups ageren er helt urimelig.
Men ministeren forsvarede kontanthjælpsloftet og afviste, at det skulle sætte fart på trafikken til Lolland.
Jørn Neergaard Larsen anerkendte dog, at Lolland Kommune har et problem med det store antal tilflyttende kontanthjælpsmodtagere. Men det er et exceptionelt problem.
- Med de tal jeg har, så er der ingen andre, der slår så drastisk ud som Lolland. Så der er altså en særlig Lollands-udfordring, sagde han og tilføjede, at det ikke har noget med det nyligt indførte kontanthjælpsloft at gøre - tilflytningen har nemlig stået på i flere år.
- Men jeg er enig i, at det er en problematisk trafik.
Lennart Damsbo-Andersen foreslog, at reglerne for den kommunale økonomi ændres. I dag er det nemlig sådan, at en kommune i en årrække hænger på udgiften til førtidspension, også selvom borgeren flytter til en anden kommune. Sådan er det ikke med kontanthjælpsmodtagere, men det var måske værd at overveje.
Det afviste beskæftigelsesministeren dog.
- Hvis vi begyndte at gøre noget tilsvarende på kontanthjælpsområdet eller sygedagpengeområdet, så ville det jo være udtryk for en dyb, dyb mistillid til kommunerne. Vi har faktisk de store, stærke kommuner, vi har udviklet, fordi de skal evne at tage ansvar for de her udfordringer. Det er det, vi har dem til. Det er deres opgave. Og det er også grunden til, at jeg siger, at hvis den håndteres på den måde, at man eksporterer sociale udfordringer til andre kommuner helt bevist, er det fuldstændig uacceptabelt.
Socialdemokraterne pressede også på, for at få ministeren til at skrive et hyrdebrev til kommunerne med besked om, at de ikke må opfordre borgere til at flytte til andre kommuner. Men det afviste ministeren at gøre med henvisning til, at der ikke er nogen eksempler på, at det foregår.
Den afvisning stillede dog ikke Mattias Tesfaye tilfreds.
- Hvad gør vi så? Der er stadig 211 kontanthjælpsmodtagere, der er flyttet til Lolland Kommune. Vores frygt er, at det stiger. Men uanset om vi får ret i det, er der et problem, og her kan jeg forstå, Lollands Kommune er i kontakt med flere ministerier om den her problemstilling. Men hvis ikke det er et hyrdebrev, hvis ikke det er at lave en ordning som med førtidspensionen, hvad er det så? Hvilke ideer pusler regeringen med, for min fantasi er sluppet op? (...) Der behov for også at tage et eller andet politisk initiativ for at stoppe det, regeringen selv kalder ”en problematisk trafik”, sagde han.
Men Jørn Neergaard Lasren fastholdt, at kontanthjælpsloftet vil hjælpe folk i beskæftigelse.
Du kan læse flere af ministerens svar til den sociale eksport til Lolland i torsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC