Annonce
Udland

Rusland: USA's hjælpepakke vil føre til flere døde ukrainere

Den republikanske formand i Repræsentanternes Hus i USA, Mike Johnson, taler med pressen efter godkendelsen af hjælpepakke lørdag aften dansk tid.
Rusland kritiserer amerikansk afstemning, som, landet mener, vil gøre USA rigere på bekostning af Ukraine

Rosende ord er strømmet ind fra flere vestlige allierede, efter at et flertal i Repræsentanternes Hus i USA lørdag aften ved en skelsættende afstemning har besluttet at støtte Ukraine med våben og bistand for 426 milliarder kroner.

Rusland har dog kritiseret udfaldet, som landet mener vil gøre USA rigere og føre til mere død og ødelæggelse i Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Beslutningen om at yde støtte til Ukraine var forventet og forudsigelig.

- Det vil gøre USA meget rigere og ødelægge Ukraine yderligere, føre til flere dræbte ukrainere på grund af regimet i Kyiv (den ukrainske hovedstad, red.), har præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, udtalt ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Rusland mener, at den vestlige hjælp forlænger krigen og dermed i sidste ende koster flere ukrainske liv.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har i et opslag på det sociale medie X skrevet, at han er meget taknemmelig for den amerikanske støtte.

- Tak, USA.

- Det vil forhindre, at krigen spreder sig, og det vil redde tusinder og atter tusinder af liv, skriver han på X.

Der er tale om en tværpolitisk beslutning om at hjælpe Ukraine. En fløj i Det Republikanske Parti har ellers i månedsvis blokeret for, at de amerikanske våbenleverancer til det trængte Ukraine kan genoptages.

Vedtagelsen sendes nu videre til Senatet som en del af en samlet hjælpepakke til Ukraine, Israel og Taiwan og med TikTok som et vedhæng: At den sociale tjeneste med oprindelse i Kina inden for et år skal afhændes eller forbydes helt i USA.

Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, skriver på X, at "en enorm forhindring for amerikansk hjælp til Ukraine er overkommet".

Også flere baltiske regeringsledere har hilst hjælpepakken velkommen, ligesom Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, også skriver på X, at hjælpepakken vil gøre både "Europa og Nordamerika sikrere".

/ritzau/

  • U.S. House votes on $95 billion Ukraine-Israel package on Capitol Hill in Washington
    Den republikanske formand i Repræsentanternes Hus i USA, Mike Johnson, taler med pressen efter godkendelsen af hjælpepakke lørdag aften dansk tid.
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen