Annonce
Lokal nyt

Nu skal Michael hentes hjem fra Filippinerne

Foto: Privatfoto

Et lægehold fra SOS international rejser i dag til Filippinerne for at hente Michael Christensen hjem.

Indsamlingen, som forsørger at få den 47-årige Michael Christensen hjem fra Filippinerne, fik i går afleveret en bankgaranti på 360.000 til SOS International. En bankgaranti som skulle leveres, før SOS International kunne sende et lægehold til Filippinerne for at tilse Michael Christensen og gøre ham klar til hjemturen.

Den 47-årige Michael Christensen fra Nordfalster har nu ligget fem måneder på et hospital i Cebu City Filippinerne. Han havde ikke rejseforsikring og har ikke kunnet få den fornødne behandling.

Det er dog ikke muligt at finde en præcis dato for, hvornår Michael Christensen kan komme hjem, da der kan være komplikationer. Lægeholdets opgave er at sikre, at det er forsvarligt at flyve Michael Christensen hjem, oplyser stifteren af Facebookgruppen ”Kan vi sammen få Michael hjem fra Filippinerne”, Janne Tholstrup.

- De rejser derned i dag og påbegynder behandlingen ligeså snart, de er kommet til Cebu City. Der er så afsat en uge til, at lægeholdet kan behandle og klargøre ham. Men, det kan jo være, at Michael får det så dårligt, at han ikke kan rejse, og så skal lægeholdet altså afvente, indtil han er klar, siger Janne Tholstrup og tilføjer:

- Derfor er vi heller ikke sikre på, at prisen på 360.000 holder, da der kan komme flere udgifter til lægeholdet, hvis de skal blive der i længere tid.

Indsamlingen er nu kommet op på 355.121 kroner, og man er altså kun små 5.000 kroner fra den bankgaranti, som SOS International skulle have for at påbegynde opgaven. Janne Tholstrup er glad for udviklingen og giver masser af roser til facebookgruppen ”Kan vi sammen få Michael hjem fra Filippinerne”

- Det fantastiske ved den her indsamling er, at ingen har prøvet at promovere sig på det. Mange firmaer og personer har doneret, men ingen har bedt om at blive nævnt. Det, synes jeg, siger rigtig meget om den næstekærlighed, man finder i vores gruppe, siger Janne Tholstrup.

Men indsamlingen stopper ikke her.

- Indsamlingen blev jo oprettet med henblik på at betale hjemrejse og hospitalsregninger. Nu har vi nået første mål, men det vil være dejligt, hvis der også kunne være penge til forældrene, der har tømt alle opsparinger for at betale de tidligere hospitalsregninger, siger Janne Tholstrup.

Et af gruppens medlemmer Helle Bernhard fra Horsens besøgte forleden Michael Christensen.

- Michael spiste selv, da jeg besøgte ham. Noget tyder på, at håbet for at komme hjem igen, har givet ham vilje. Men det er tydeligt at se, at han er træt og afkræftet, men der var smil i hans øjne. Jeg fik et stort smil, da jeg spurgte, om han var sikker på, om han vil hjem, for det er skisme koldt derhjemme, fortæller Helle Bernhard.

Sagen kort:

* Den 18. august 2013 kørte den 47-årige Michael Christensen fra Nordfalster galt på motorcykel i Filippinerne uden rejseforsikring.

* Sidst i november 2013 besøger André Jensen fra Nysted Michael Christensen i Filippinerne.

* Han fortæller til Folketidende.dk: - Der er hul ind til hans hjerte, fem knuste ribben er fjernet, og han har slange i halsen. Han er skræmmende tynd og kan kun nikke og ryste på hovedet med svage bevægelser.

* Den 2. december opretter jurastuderende Janne Tholstrup en Facebookgruppe til fordel for Michael Christensen under navnet ”Kan vi sammen få Michael hjem fra Filippinerne”

* Midt i december får familien på Nordfalster godkendt deres ansøgning om at starte en indsamling for at kunne betale for Michael Christensens hospitalsophold og hjemrejse. På det tidspunkt har familien allerede betalt omkring 165.000 kroner for at hjælpe Michael.

* Den 20. december lyder det fra hospitalet i Cebu City, at Michael Christensen nu kan sidde op i en kørestol og har nemmere ved at spise, men oven på denne gode nyhed fik Michael Christensen en infektion.

* Den 8. januar meddeler hospitalet i Cebu City til Udenrigsministeriets Borgerservice, at Michael Christensen snarest muligt skal til Danmark på grund af frygt for en ny infektion.

* Den 13. januar oplyser en anonym, at han vil blive betale 180.000 kr. for at få Michael Christensen hjem.

* Den 13. januar besøger Renny Petersen Michael Christensen, som kan berette om, at Michael Christensens tilstand stadig er meget kritisk.

* Den 20. januar holdte Udenrigsministeriet Borgerservice, Liselott Blixt og Janne Tholstrup møde om Michael Christensens fremtid.

* Indbetalinger til indsamlingen kan ske til: Registreringsnummer: 0679 - Kontonummer: 0746797575 eller via MobilePay: 61658875 (Janne Tholstrup)

  • Foto: Privatfoto
Annonce
Politik

Nu er det officielt: Dem har danskerne sendt til EU

Maribo

Michal er rasende: I sidste ende må jeg fyre medarbejdere

Annonce
Annonce
Lolland

Karen er forbløffet: - Det er fuldstændig vanvittigt

Maribo

Michal er rasende: I sidste ende må jeg fyre medarbejdere

Lolland

Tirsdagens vejr: Masser af regn - indtil videre

Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Guldborgsund

Stort projekt ramt af nye udfordringer: Sat på pause igen, igen

Politik

De scorede flest stemmer på Lolland og Falster

112

Gummistøvle-afbrænding koster dyrt

Guldborgsund

"Enormt potentiale" for vækst og arbejdspladser: Nu er aftalen underskrevet

Politik

Nu er det officielt: Dem har danskerne sendt til EU

112

Farlig 30-årig idømmes forvaring for drab på gravid

Sport

Tre NFC-spillere siger foreløbigt farvel

Politik

Socialdemokratiet er klart det største - men særligt to partier stormer frem lokalt

Guldborgsund

Konservative jubler: - Det er ikke tilfældigt

Politik

Absurd hurtigt: Rekordafstemning tog kun ti minutter

Politik

Får det dårligste valg nogensinde

Annonce
Annonce
112

Færdselsuheld ved banegården: Lastbil og personbil stødte sammen

Sport

Forløsning i sæsonens sidste hjemmekamp

Politik

Lars Løkke involveret i bådulykke

Guldborgsund

Familien Fredslund får halv million: Har skabt unik app

Lolland-Falster

Medie: Calle-familien ejer et hav af ejendomme på Sydhavsøerne

Guldborgsund

Troels Lund på Nykøbing-besøg: - Det ligger lige til højrebenet

Guldborgsund

Futtog og helikopterflyvning: Tusindvis strømmede til særlig havnedag