Annonce
Lokal nyt

Nyt millionprojekt mod ensomhed hos lokale ældre

Foto: Arkivfoto

Sundhedsstyrelsen støtter lokalt mad-projekt for ældre med tre millioner kroner.

Begrebet "spisevenner" bliver omdrejningspunktet i et nyt projekt i samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund Kommuner, Fælleskøkkenet i Sakskøbing, Sakskøbing Madhus, Dansk Folkehjælp og Celf.

Projektet har netop fået tre millioner kroner i støtte af Sundhedsstyrelsen og har fået titlen "SeniorNET - når mad & mennesker mødes".

Kort fortalt handler det om at give ensomme ældre på Lolland-Falster mulighed for at finde nye venner og fællesskaber ved hjælp af madlavning, og projektet er rettet mod ældre på Lolland og Falster, som modtager hjemmehjælp.

Udgangspunktet for at nå det mål er fælles middage og aktiviteter med fokus på det gode måltid, fremgår det af en pressemeddelelse fra de involverede parter.

Projektet består af tre indsatsområder.

Det første er et såkaldt hjemmekøkken, hvor to frivillige fra Dansk Folkehjælp besøger en ældre borger, som har svært ved selv at komme ud. Sammen vil de så lave og spise middagsmad i alt seks gange.

Derudover vil man også invitere en anden ældre, som bor i nærheden, til at være med for på den måde forhåbentlig at skabe en kontakt mellem de to ældre, som gerne efterfølgende skulle give dem lyst til at fortsætte med at mødes og holde kontakten.

Det andet indsatsområde er et såkaldt gæstebud, som omfatter de førnævnte ældre, der tager med Dansk Folkehjælps folk ud til de ældre, der ikke selv kan komme udenfor deres eget hjem. Gæstebuddene vil undervejs få støtte fra den kommunale hjemmepleje.

Det tredje indsatsområde er det såkaldte SeniorNET, som er fem netværk på hver 20 enlige ældre. Tanken er, at disse ældre skal deltage i et 12-måneders forløb med madlavningsaktiviteter og undervisning, blandt andet på Sakskøbing Madskole.

- Mange ældre kæmper med ensomhed, og det er en kamp, som typisk går ud over både appetitten på livet og på mad. Når vi samtidig ved, at et måltid giver en god ramme for social kontakt, er det jo oplagt at kombinere vores indsatser for at hjælpe ældre ud af ensomhed og at give dem lysten til at spise tilbage.
- Det glæder vi os til at gøre i samarbejde med de frivillige og øvrige parter i projektet, siger ældre- og sundhedschef i Lolland Kommune, Grete Breinhild i pressemeddelelsen.

Projektet løber frem til 2020.

  • Foto: Arkivfoto
Annonce
Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele