Kræftens Bekæmpelse og Lolland Kommune har en aftale.
Kommunalreformen tyndede ud i antallet af sorggrupper for børn i Danmark, og det er en udvikling der bekymrer Kræftens Bekæmpelse.
Her arbejder man stærkt på at få sorggrupperne ind på skolerne af mange grunde, sagde Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelses projekt OmSorg på et møde i Søllested i går, hvor 150 lærere, pædagoger og frivillige var mødt frem.
I 2010 igangsatte Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Ålborg, Skive og Lyngby-Tårsbæk kommuner et forsøg med sorggrupper på skolerne, og det har resulteret i 45 nye sorggrupper. Lolland Kommune og Kræftens Bekæmpelse har aftalt, at Lolland kan blive den fjerde kommune i landet der går med i projektet.
- Det er vi meget indstillet på, og tiden er rigtig, idet vi er ved at implementere folkeskolereformen, som betyder at eleverne skal tilbringe mere tid på skolerne, sagde skoleudvalgsformand Tom Larsen.
Der er skaffet økonomisk grundlag for et projekt på Lolland omfattende folkeskolerne og en stor privatskole, og om kort tid starter dialogen med skolerne. Hvis alt går efter planen kan sorggrupper på skolerne på Lolland være en realitet fra januar 2015.
Også Marie Louise Friderichsen fra taskforcegruppen Børn i Sorg hilser initiativet velkomment.
- Det er et godt signal, og på Lolland vil vi gerne have daginstitutionerne med, sagde hun.
Per Bøge er åben for, at der i enkelte kommuner kan laves forsøg med sorggrupper i institutioner også.
I dag har 98 procent af alle folkeskoler sorghandleplaner og 90 procent af alle børneinstitutioner.
På Lolland var det Rødby Kommune der først tog arbejdet op, og siden kom Lolland med. Erfaringen viser, at sorghandleplaner er vigtige, fordi de kollektivt fastslår, hvad der skal gøres i det konkrete tilfælde. En undersøgelse viser dog, at planerne ofte mere er kriseplaner end langsigtede handleplaner, og derfor bør revideres jævnligt.
2.500 danske børn mister hvert år en far eller mor.
I de nuværende sorggrupper er der kun plads til 5-10 procent af dem.