En ny kundetilfredshedsmåling viser, at ni ud af 10 er tilfredse eller meget tilfredse med Lollandsbanen og de øvrige lokalbaner under Regionstog.
Det kører godt for Lollandsbanen og de øvrige lokalbaner under Regionstog.
En ny kundetilfredshedsmåling viser, at 28,9 procent er "meget tilfredse" og 61,5 procent "tilfredse" med Regionstog, hvilket i en pressemeddelelse fra trafikselskabet Movia betegnes som meget tilfredsstillende.
Af undersøgelsen fremgår det i øvrigt også, at hele 65 procent af passagererne på Lollandsbanen benytter sig af Rejsekort, hvilket er klart den højeste procentdel på Regionstogs lokalbaner.
Undersøgelsen viser i øvrigt også, at andelen af pendlere blandt passagererne hos Regionstog udgjorde 43 procent i 2012 mod 34 procent i 2011.