Professor: - Det vil være uansvarligt at rive ned

IDESTRUP: Debatten om Idestrup Præstegårds skæbne fylder ikke bare noget lokalt. I København er arkitekt Nicolai Bo Andersen professor og centerleder på Arkitektskolens Center for Bæredygtig Bygningskultur. Her arbejder han både med forskning og undervisning om, hvordan man kan bygge og istandsætte huse bæredygtigt.

Nicolai Bo Andersen har ikke været på besøg i præstegården, men studeret billeder og andet tilgængeligt materiale.

- Der er mange aspekter at tage højde for, når man ser på huset og tager stilling til, hvad der skal ske. Det handler både om materialer, byggeteknik, arkitektur, kulturhistorie, miljø, bæredygtighed og økonomi. Så menighedsrådet er absolut kommet på arbejde, siger han.

Nogle mener, at det er bedre at rive ned og bygge nyt. Der argumenteres med, at det er billigere, og at huset efterfølgende bliver bedre. Men det synspunkt vil professoren gerne nuancere.

- For det første ved vi, at byggeri fra den tid er noget af den højeste kvalitet, både når det kommer til materiale og håndværk, men også rent arkitektonisk. Og studier fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at den forventede levetid på den slags byggeri er helt op til 400 år. Et nybygget hus i dag vil ofte være bygget af materialer af ringere kvalitet og med en tynd skal-mursten, bare for at det skal se ”pænt” ud.

Nicolai Bo Andersen fortæller om et projekt i Allinge på Bornholm, hvor Dansk Håndværk stiller Lærlingens Hus, et bindingsværkshus fra 1887, til rådighed for håndværkerlærlinge som et led i deres uddannelse. I huset har kolleger til Nicolai Bo Andersen også fået mulighed for at undersøge det klimaaftryk, en renovering efterlader.

- Det kan jo ikke overføres én til én til præstegården, men det er i hvert fald sådan, at et scenarie for restaurering af Lærlingens Hus efterlader et klimaaftryk på 2,8 Co2 ækvivalenter pr kvadratmeter pr år. Et nybygget parcelhus ligger til sammenligning på over 6. Det viser i bund og grund, at det ressource- og miljømæssigt bedre kan betale sig at sætte huse i stand i stedet for at rive ned og bygge nyt, fortæller han.

En undersøgelse fra Rambøll, hvor man i 2020 gennemgår 16 cases støtter op om resultaterne i forhold til klimaaftrykket og tilføjer, at det også økonomisk kan betale sig at renovere. Ifølge professoren er for eksempel reglerne i Bygningsreglementet dog ikke fulgt med den viden, man har på området.

- Der har hidtil været fokus på mængden af energi, der bruges til opvarmning alene. Først for nyligt er man begyndt at medregne den indlejrede energi, altså den energi, som allerede er brugt til at fremstille materialer til huset - det der hedder en livscyklusvurdering (LCA).

Et er, at det ud fra kulturhistoriske, arkitektoniske og bæredygtige aspekter bedst kan svare sig at renovere. Men menighedsrådets økonomi skal også kunne bære det. Er det ikke frygteligt dyrt?

- Det er dyrt, hvis man sætter en til det, som ikke har prøvet det før. Man skal bruge de rigtige folk og undgå at bruge dampspærre, mineraluld, gips og plasticmaling. Man skal bruge biobaserede materialer og diffusionsåben maling, så huset kan ånde. Provsten har udtalt, at man vil have mest muligt for pengene. Så skal man vælge at restaurere, for ifølge forskningen er det mest fordelagtigt. Huset kan sagtens bringes til at blive mere bæredygtigt og der er allerede så mange værdier i det hus. Værdier, som ikke kan erstattes, siger han og fortsætter:

- Alene vinduerne. De er gamle, men det træ, man brugte dengang, var af langt bedre kvalitet end det, man bruger i dag. Et gammelt vindue kan bringes til at isolere bedre end moderne energiruder med tre lag glas. Udfordringen er, at det går imod, hvad mange tror derude. Det er simpelthen en udfordring at trænge igennem med budskabet, fordi mange mener, at nyt pr. definition er bedre end gammelt. Sådan er virkeligheden bare ikke.

Hvad mener du, at menighedsrådet nu skal gøre?

- Jeg vil anbefale, at de kontakter en uafhængig arkitekt med ekspertise på området. De kan eventuelt kontakte Center for Bygningsbevaring i Raadvad. De kan stille videre til håndværkere og arkitekter, som har erfaring og ekspertise indenfor det her felt. Jeg er sikker på, der kan findes gode løsninger og jeg mener, det vil være uansvarligt overfor nuværende og kommende generationer at rive det ned.