Fra midten af 2024 skal landets kommuner forbyde brugen af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer, hvis der er risiko for, at sprøjtemidlerne nedsiver.
Det siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
- Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan nyde rent vand direkte fra vandhanen.
- Derfor vil vi fremlægge lovforslag om påbud om stop for sprøjtning de steder nær drikkevandsboringerne, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne ryger ned i vores grundvand, siger han.
SVM-regeringen, der har flertal i Folketinget, vil fremsætte lovforslaget i næste folketingssamling, som begynder i oktober. Loven kan træde i kraft fra midten af 2024.
Minister: for langsomt
For fire år siden blev et bredt flertal i Folketinget enig om, at vandværkerne sammen med kommunerne skulle indgå frivillige aftaler med landmænd, så brugen af sprøjtemidler i områder, der ligger tæt på drikkevandsboringer, kunne være stoppet inden udgangen af i år.
Men i 2021 blev det konstateret, at der var rester fra sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i omkring 50 procent af de drikkevandsboringer, der blev undersøgt.
I cirka 13 procent var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand.
Sidste år viste en evaluering, at det kun var lykkedes at beskytte fem procent af de boringsnære beskyttelsesområder mod sprøjtemidler fra landbruget via frivillige aftaler med for eksempel lodsejere.
De seneste tal viser, at tallet er steget til ni procent. Men det er ikke godt nok, siger Magnus Heunicke.
- Det er gået alt for langsomt med at beskytte områderne omkring vores drikkevandsboringer via frivillige aftaler mellem kommuner og lodsejere.
- Det bliver et lovkrav, at kommunerne skal forbyde sprøjtningen ved drikkevandsboringerne, hvis ikke det er lykkedes at indgå en frivillig aftale, siger miljøministeren.
Kompensation afhænger af aftale
De lodsejere, der stopper med at anvende sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder, vil blive kompenseret for deres tabte indtjening. Der var lidt over 5.600 boringsnære beskyttelsesområder i Danmark sidste år.
Størrelsen af kompensationen vil afhænge af de frivillige aftaler, som bliver indgået mellem lodsejere og vandforsyningen.
Forbuddet mod at benytte sprøjtegifte i boringsnære beskyttelsesområder var ikke en del af SVM-regeringens regeringsgrundlag i december sidste år.
Det vakte politisk utilfredshed, fordi Socialdemokratiet sammen med SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet få dage før folketingsvalget sidste år foreslog at forbyde sprøjtemidler på et areal på op mod 200.000 hektar frem mod 2030.
Ikke imponeret
Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, kaldte det i december et "eklatant løftebrud", at forbuddet mod sprøjtegifte ikke var med i regeringsgrundlaget, hvilket Magnus Heunicke dengang afviste.
Hos SF er miljøordfører Carl Valentin ikke imponeret af regeringens akutplan.
- Det rigtige og tilstrækkelige havde været et hurtigere sprøjteforbud, men her har regeringen åbenbart ladet landbruget diktere miljøpolitik, siger han i en skriftlig kommentar.