Annonce
Lokal nyt

SÅDAN TØRRER DU TØJ TIL VINTER

Selv om temperaturen påvirker tøjtørringen, så er det ikke kun det, der har betydning for, om dit vasketøj bliver tørt udenfor. Det er også i høj grad mængden af fugt i luften. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Må man hænge sit våde vasketøj til tørre udenfor i frostvejr? Og hvilket rum er det bedst at stille tøjstativet indenfor? Få eksperternes tips og råd her.

Der er ikke noget som duften af rent vasketøj, der hænger til tørre i haven en solrig sommerdag.

Men her til vinter kan tørringen være en langsommelig proces, og du kan endda komme ud for, at frostgraderne får dine underhylere og håndklæder til at blive stive som et bræt.

Og ikke nok med at tørretumbleren er dyr i drift, så er det heller ikke en god idé at tørre tøjet inde i stuen, da det kan fremme væksten af skimmelsvamp. Så hvad gør man så?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Tue Patursson, der er ekspert i byggeteknik, klima og energi hos Videnscentret Bolius, er svaret simpelt:

- Du hænger det ud alligevel. Tøjet tørrer også i frostgrader. Er der meget luftfugtighed, så tager det bare meget lang tid, siger han.

- Et godt sted at starte er under et halvtag eller i en garage, så tøjet ikke bliver påvirket af regn og nedbør.

Men hvis du ikke kan vente på, at tøjet bliver tørt i kulden, så kan du også stille det indenfor. Det er bare ikke helt lige meget hvor.

- Jeg tørrer selv tøjet så meget som muligt udenfor. Men hvis det tager for lang tid, rykker jeg det ind i mit bryggers for at tørre det sidste, fortæller Tue Patursson.

Hvis du bor i et hus eller en lejlighed uden bryggers, kan du også bruge dit badeværelse, da begge rum er bygget til, at der skal kunne være fugt i dem.

- Vi vil gerne have vasketøj så langt væk fra opholdsrum som soveværelser og stuer som muligt for at undgå fremkomst af skimmelsvamp, siger han.

Tørrer du dit tøj på badeværelset eller i bryggerset, er det dog vigtigt at sørge for at lufte kraftigt ud efter, så du slipper af med alt fugten.

Alternativt kan du også færdiggøre tørringen i tørretumbleren og derved spare lidt fremfor blot at tumble det hele, mener Tue Patursson.

- Men tørretumbleren bruger også en masse strøm, så det er hverken bæredygtigt eller økonomisk fornuftigt, siger han.

Charlotte Fischer, der er seniorkonsulent hos Teknologisk Institut og ekspert i tekstiler, mener også der er god grund til at lade tøjet tørre ude om vinteren.

- Nogle gange kan det faktisk gå hurtigere med at få det tørt, hvis det nu blæser, for så fordamper vandet hurtigere.

- Og så skader det ikke tøjet, hvis det bliver frossent, fortæller hun.

Ifølge Charlotte Fischer er det vigtigt at hænge tøjet op med god afstand, så luften kan komme imellem tøjet og give noget cirkulation.

- Hvis der er meget fugtigt i vejret, så tørrer tøjet langsommere. Men mange gange, når der er frostgrader, er luftfugtigheden ikke ret høj, så det kan være en fordel.

- På en fugtig vinterdag vil jeg nok tage tøjet ud i lidt tid, men så sætte det ind igen, for ellers bliver det aldrig tørt, siger hun.

/ritzau fokus/

  • Tøj på tørresnor
    Selv om temperaturen påvirker tøjtørringen, så er det ikke kun det, der har betydning for, om dit vasketøj bliver tørt udenfor. Det er også i høj grad mængden af fugt i luften. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang