Annonce
Lokal nyt

Sen pensionsalder kommer bag på danskerne

Foto: LANGKILDE MORTEN/POLFOTO

Mange har ikke styr på, hvornår de egentligt kan gå på pension.

Mange danskere tror, de kan trække sig tilbage fra jobbet tidligere, end de reelt har mulighed for. Det viser en ny undersøgelse ifølge Avisen.dk.

Hvis du er 30 år eller derunder, kan du først få folkepension, når du fylder 73 år. Det kommer bag på rigtig mange, viser undersøgelsen, som er foretaget af YouGov blandt 1.049 danskere.

Blandt de unge forventer 83 procent en lavere pensionsalder end de 73 år, der ifølge de officielle prognoser bliver folkepensionsalderen, når de engang skal på pension.

Blandt de 30-40 årige skyder 82 procent for lavt. Og selv blandt de 50-60 årige, der nærmer sig pensionsalderen, tror 34 procent, at de kan gå tidligere på pension, end de egentlig kan.

I dag er folkepensionsalderen 65 år, men frem mod 2030 stiger den til 68 år, og herefter skal den følge udviklingen i levetiden. Regeringen har netop foreslået at hæve pensionsalderen med ydereligere et halvt år.

Ifølge Anne Seiersen, der er underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension, kan det få store konsekvenser, når man ikke kender sin pensionsalder.

- Det kan have en ret sørgelig konsekvens, hvis du alt for sent begynder at interessere dig for din pension, og du troede, at du skulle leve et godt og rigt liv i din alderdom, og du ikke kan nå at spare nok op, siger hun og anbefaler alle at følge lidt med i deres egne pensionsforhold på pensionsinfo.dk, siger Anne Seiersen til Avisen.dk.

Søren Dijohn, der er seniorøkonom i sosu'ernes pensionsselskab PenSam, finder det også problematisk, at danskerne undervurderer deres egen pensionsalder.

- Især for de grupper, der har vanskeligt ved at holde til at gå på arbejde til langt op i årene. For det kan kræve en ekstra forebyggende indsats, hvis helbredet skal kunne holde til et langt arbejdsliv, siger han til Avisen.dk.

I Dansk Arbejdsgiverforening efterlyser de en indsats, der skaber mere klarhed over, hvordan pensionsalderen kommer til at udvikle sig.

- Jeg forstår godt, at det kan være svært for en 27-årig at forholde sig til, hvornår han kan få folkepension. Men uanset om det hedder 68 eller 73 år, er det vigtigt at tænke over, hvordan man planlægger sit arbejdsliv og pensionsopsparing, holder sig selv up to date og undgår at belaste sig selv, så man kan være mange år i job, siger underdirektør Erik Simonsen til Avisen.dk.

I AK-Samvirke så de også gerne mere fokus på den stigende pensionsalder. Især nu hvor regeringen i forbindelse med 2025-planen foreslår at hæve pensionsalderen med yderligere et halvt år.

- Det her er jo et udtryk for, at folk endnu ikke er klar over, hvor voldsom en stigning, der faktisk er besluttet for pensionsalderen. Hvis de vidste det, ville modstanden mod yderligere forhøjelser af pensionsalderen være væsentligt større, mener direktør Verner Sand Kirk til Avisen.dk.

  • Foto: LANGKILDE MORTEN/POLFOTO
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet