Bekymring for fortsatte sparekrav efter flere års Celf-tilpasninger
Erhverv - Lige nu ville jeg bare ønske, at vi kunne få ro - uden de løbende sparekrav.
Michael Bang, administrerende direktør på landsdelens store erhvervsskole Celf, følger nøje forhandlingerne om finansloven, hvor regeringen lægger op til at fortsætte et løbende to-procents sparekrav årligt frem til 2022.
Det sker i en situation, hvor blandt andre Celf har været gennem år med barske tilpasninger efter erhvervsskolereformen. Den skulle ellers styrke interessen for faglige uddannelser - men elevtallet er i stedet dykket. På Celf fra cirka 2.800 til 1.800 årselever. Der er 110 færre medarbejdere end for tre år siden.
- Vi er nu meget langt med at få vores driftsøkonomi på plads til de nye betingelser. Men det bliver jo ikke lettere med løbende sparekrav oveni, siger Michael Bang, som håber på politisk forståelse. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har peget på, at man i forhandlingerne vil prøve at friholde nogle uddannelser fra sparekravet.
Læs mere i fredagens Folketidende