Annonce
Lokal nyt

Søger gamle opskrifter og nye fortolkninger af lokale juleretter

Madhistorikerne Henrik Stærke Voigt og Asmus Gamdrup Jensen med gamle kogebøder og kladdehæfter med sirligt noterede opskrifter på lokale retter. Foto: Museum Lolland-Falster

Museumsfolk vil gerne se juleopskrifterne hjemme fra de lokale køkkener.

LOLLAND-FALSTER Er grønlangkål, svupsakkere og trillebollesuppe stadig på de lokale juleborde. Og hvilke andre meget egnsbestemte juleretter har vi på Lolland-Falster?

Det er noget af det, som et projekt under Museum Lolland-Falster håber at finde ud af ved at bede lokale borgere om at finde de gamle kogebøger og notater fra køkkenskufferne frem.

Vi kender det alle sammen - julemaden må gerne være, som den var i vores barndomshjem. Men vi sætter alle vores præg på maden og opskrifterne. Også de opskrifter, som er gået i arv. Nu skal opskrifterne fra mor, bedstemor og oldemor findes, så de ikke forsvinder for eftertiden.

En indsamling af lokale juleopskrifter er en del af Museum Lolland-Falster og Madkulturprojektet EGN, hvor man med juleindsamlingen vil forsøge at finde opskrifter på julemad og julens madtraditioner fra Lolland-Falster.

Når vi mødes til julefrokost, er det ofte med en menu, som kan føres tilbage til bedsteforældre og sågar oldeforældre. Foto: Museum Lolland-Falster

Spørger om fortolkninger

Anvender du røget eller fersk flæsk til æbleflæsk? Skal grønlangkålen være sød, og serverer du den med brunede kartofler eller noget helt andet? Hvad er det, der er specielt ved Lollandske Klejner?

Museum Lolland-Falster og madprojektet EGN vil gerne høre om de særlige juleopskrifter og julemadstraditioner med rødder på Lolland-Falster. På den måde kan museet og madhistorikerne Asmus Gamdrup Jensen og Henrik Stærke Voigt få hjælp til i projektet EGN at kortlægge og bevare såvel gamle egnsretter og brug af råvarer, som nyere madtraditioner opstået på Lolland-Falster.

- Lolland-Falster har en rig historisk madkultur, som er en del af øernes identitet. Den vil vi gerne indsamle og sikre for eftertiden, så vi bevarer de nuancer i madkulturen, der adskiller lige netop vores egn fra resten af landet, siger projektleder Vibeke Knöchel Christensen fra Museum Lolland-Falster.

Asmus Gamdrup Jensen fortæller om indsamlingens formål:

- Lokale opskrifter og madtraditioner bidrager til, at vi får større kendskab til de særlige madtraditioner, der findes på Lolland-Falster, så vi kan vække dem til live og udvikle dem, siger han.

En af de særlige egnsretter, som kendetegner Lolland-Falster, er svupsakker. Det er oprindeligt æbleskiver, stegt i svinefedt, som man flækker og hælder snaps i.

- Alle opskrifter, der har et lokalt særpræg, er spændende for os. Hvis du spiser svupsakker til jul eller har moderniseret opskriften, så vil vi gerne høre om det. Det samme gælder, hvis du har særlige juleopskrifter med frugt, som har deres oprindelse på Lolland-Falster. Og hvis du har noget helt tredje, så vil vi også gerne høre om det, siger Asmus Gamdrup Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indsend opskrifter

Museet vil også gerne høre om, hvordan de gamle opskrifter er blevet tilpasset til de mere moderne husholdninger i de lokale køkkener.

Har man nogle særlige madtraditioner til jul med rødder på Lolland-Falster, eller ligger man inde med opskrifter på julemad med oprindelse fra Lolland-Falster, så kan du kontakte EGN Lolland-Falster og madhistoriker Asmus Gamdrup Jensen på mail: egn@museumlollandfalster.dk.

Det kan være alt fra bedstemors gamle kogebog med notater eller måske et kladdehæfte, hvor en køkkenpige eller kogekone har noteret alle sine juleopskrifter til den moderne families fortolkning af de gamle lokale opskrifter. Indsamlingen af de lokale fortolkninger af de særegne juleretter på Lolland-Falster fortsætter hele næste år.

Læs også artiklen "Åbner dørene for minder" i lørdagens Folketidende.

  • Madhistorikerne Henrik Stærke Voigt og Asmus Gamdrup Jensen med gamle kogebøder og kladdehæfter med sirligt noterede opskrifter på lokale retter. Foto: Museum Lolland-Falster
  • Når vi mødes til julefrokost, er det ofte med en menu, som kan føres tilbage til bedsteforældre og sågar oldeforældre. Foto: Museum Lolland-Falster
Annonce
Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle