Annonce
Lokal nyt

Stor støtte til offer for mobning

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

En minister og to kendte kvinder ønsker at stoppe mobningen af en 22-årig kvinde fra Nakskov.

Den 22-årige Malou Christensen fra Nakskov er blevet mobbet lige siden børnehaveklassen. Mobningen foregår ofte på de sociale medier, hvor hun for eksempel bliver kaldt luder, grim eller andre skældsord.

Men mobningen foregår også væk fra skærmen.
- Der er nogle piger her i Nakskov, som jeg ikke kender, der råber luder efter mig, hver gang de ser mig på gaden, fortæller Malou Christensen til bt.dk.

I den forgangne weekend opdagede den 22-årige, at ukendte mobbere havde oprettet hadesiden 'Malou_er_en_kælling', på det sociale medie Instagram. Meningen var at lave en fælles platform til at mobbe hende.

Men det modsatte skete. For Malou Christensen kontaktede sangeren og modellen Saseline og bad hende gøre noget, så hadesiden kunne blive anmeldt og lukket. Saseline skrev på instagram.

- Indimellem er der nogen som gør de dummeste handlinger, hvor de tror det er ok at udsætte andre for mobning på de sociale medier!! Det tarveligt og enormt ubehageligt for den som det går udover.

Indlægget har i skrivende stund over 850 likes, og flere anmeldte siden, hvilket resulterede i, at den lukkede. Siden sprang dog op igen kort efter med en mindre ændring af navnet.

Også debattør Annette Heick så siden og bad også sine følgere på Instagram om at anmelde siden. En opfordring som mange fulgte, mens endnu flere gav i de knap 200 kommentarer udtryk for deres afsky overfor Malous mobbere, skriver bt.dk.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) bad også søndag aften om at stoppe mobningen af Malou Christensen i et indlæg på facebook.

- Nu må det simpelthen stoppe! Malou Christensen er igennem en meget lang periode blevet mobbet på især de sociale medier. Jeg kender Malou. Hun er en rigtig god ung pige, men hun har det svært, og hun er ved at blive ødelagt af mobning. Til alle jer, der mobber Malou: Send en mail til mig i stedet, skriv mig et brev eller ring til mig - hvis I har mod til det. Jeg lover jer, at I får svar på tiltale. I kan simpelthen ikke være jeres opførsel bekendt. Og nej, Malou har ikke bedt mig om at tage hende i forsvar. Jeg skriver dette, fordi jeg ikke kan holde ud at se, hvordan en ung pige langsomt bliver nedbrudt, skriver Inger Støjberg blandt andet.

Opbakningen fra de tre kendte kvinder har glædet Malou Christensen. For mobningen har gjort at hun i dag blandt andet lider af angst, som gør, at hun lukker sig inde på sit værelse hos forældrene i Nakskov.

Det er derfor, jeg ikke kan begynde på en uddannelse, fordi jeg er skrækslagen. Jeg har også haft skåret i mig selv, fordi når folk skriver sådan nogle ting til mig, føler jeg, at jeg ikke er noget som helst værd,« siger Malou Christensen til bt.dk, som samtidig opfordrer andre ofre for mobning til at gå til deres forældre og fortælle om mobberiet også selv om mobberne truer en.

- Der er jo ingen grund til, at den der mobber, skal vinde over den, der bliver mobbet.

Du kan læse Inger Støjbergs indlæg på Facebook her, Saselines post på Instagram her, og Anette Heicks Instagrampost her.

  • Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem