Svage elever får tynde tilbagemeldinger

Røde streger under sproglige fejl, enkelte kommentarer og en karakter. Det er den typiske tilbagemelding, som gymnasieelever får i dansk stil fra deres lærer.

Den måde at give feedback på rammer især elever, der får karakteren 00 til 4. Når de får feedback fra deres lærer, er den overvejende negativ og består kun i ringe grad af råd til, hvordan de kan forbedre sig.

Det skriver Politiken på baggrund af en ny ph.d., som Anne Smedegaard ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet står bag.

- De, der får en lav karakter, får ikke mange kommentarer, der er møntet på noget fremadrettet.

- De overlades til at starte forfra hver gang uden at vide, hvad de skal gøre, fordi de fortrinsvist får negativ feedback. Men de, der får 12, får meget ros, siger hun til Politiken.

Anne Smedegaard har lavet undersøgelsen ved at følge fire klasser fra tre forskellige gymnasier gennem tre år. Derudover har hun gennemgået 630 danske stile og den feedback, eleverne har fået.

Hun understreger, at undersøgelsen ikke dokumenterer, at konklusionen er gældende for alle landets gymnasier, men ser resultaterne som udtryk for en generel tendens.

Fra 2017/2018 træder den nye gymnasiereform i kraft, og her skærpes kravene til evaluering og feedback.

Ifølge gymnasielærernes formand, Annette Nordstrøm, og Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Danske Gymnasier, er man dog allerede gået i gang på en række af landets gymnasier.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) tror, at "bundniveauet" i gymnasiet bliver hævet, når reformen træder i kraft, da adgangskravene til elever skærpes.

Hun mener, at gymnasielærerne allerede har et højt fagligt niveau.

- Mange vil være i stand til at se, hvilke forskellige udfordringer der er på deres hold og arbejde med faglig progression, siger ministeren.

SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, mener, at det er politikernes ansvar, at der bliver stillet bedre rammer for mere feedback til eleverne.

- Det kan man blandt andet gøre ved at sikre, at det omprioriteringsbidrag, og de store besparelser man har lagt på gymnasierne, som betyder mindre tid til den enkelte elev, bliver fjernet, siger han.