Annonce
Lokal nyt

Tal om fortrudte køb ses ikke

Sommerens iver efter at købe sommerhus er ikke gået i vinterhi. Lokale ejendomsmæglere kan slet ikke genkende en undersøgelse fra Boligsiden, som viser, at en stor del af de nybagte sommerhusejere skulle have fortrudt købet. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Ejendomsmæglere og udlejningsbureau kan ikke genkende resultat af undersøgelse om sommerhuskøb.

LOLLAND-FALSTER Lokale ejendomsmæglere og sommerhusudlejere kan ikke genkende en undersøgelse fra Boligsiden, som påstår, at en stor del af dem, som under corona-epidemien har købt sommerhus, har fortrudt købet.

I en ny afstemning på Boligsiden svarer 52 procent af de i alt 1.080 deltagere, at de af forskellige årsager har fortrudt deres køb af sommerhus under corona. Nogle svarer, at de allerede har solgt, mens andre overvejer at sætte til salg.

Samtidig viser nye tal, at andelen af de sommerhuse, der er købt under corona og sat til salg igen, er fordoblet i forhold til den tilsvarende periode inden corona.

Det skriver Boligsiden i et nyhedsbrev i denne uge.

Hos udlejningsbureauet Sol og Strand mærker man en øget interesse for at leje et sommerhus i julen - men der mangler huse til udlejning. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Undersøgelse holder ikke

Resultatet af undersøgelsen kan lokale ejendomsmæglere overhovedet ikke nikke genkendende til.

Hos ejendomsmægler Askholm i Marielyst siger Therese Juel Askholm:

- Det er absolut ikke vores opfattelse. Der vil altid være sommerhusejere, som efter et stykke tid fortryder deres køb, og forklaringen lyder oftest på, at vedligeholdelsesarbejdet med huset gør, at huset sættes til salg igen. Men sådan tegner billedet sig slet ikke nu.

- Skulle der endelig komme en reaktion fra de mange, som under corona-epidemien har købt et sommerhus, bliver det ikke foreløbigt. Min opfattelse er, at sommerhusejere afprøver livet med en fritidsbolig i mindst et år, før de eventuelt tager stilling til et videresalg. Ligesom vi absolut ikke i øjeblikket oplever, at nye sommerhusejere vender tilbage for at sætte huset til salg igen, fortæller Therese Juel Askholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lidt dæmpet interesse nu

Hos Askholm oplever man grundet vinteren en anelse dæmpet interesse, som er ganske normalt.

- Men vi sælger stadig mange sommerhuse. Også sommerhuse, som vi aldrig når at sætte offentlig til salg, fordi vi stadig har et stort køberkartotek med interesserede købere, forklarer Therese Juel Askholm.

Samme melding kommer fra kollegaen Jesper Andersen, som er medejer af EDC i Rødby.

- Hvis der skulle være noget om snakken, at omkring halvdelen af dem, som har købt sommerhus under corona-epidemien, skulle have fortrudt, burde udbuddet af sommerhuse være gået op, men det er stadig nedadgående, fortæller Jesper Andersen.

- Vi mangler sommerhuse til salg og har trods vinter stadig meget travlt med sommerudsalget i området, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mangler sommerhuse til jul

Hos udlejningsbureauet Sol og Strand oplever man stadig en stor interesse for at leje sommerhuse.

Hos Kenth Solfjeld, som er bureauchef i Marielyst-afdelingen, er det helt store ønske blot flere sommerhuse til udlejning.

- Vi kan mærke, at nogle af dem, som under coronaen har købt sommerhuse, ikke er så villige til at leje ud. Men tendensen er normalt, at efter et ejerskifte kommer udlejning efter et stykke tid på tale igen, fortæller Kenth Solfjeld.

- Her og nu mangler vi sommerhuse til udlejning. Nogle sommerhusejere vælger at lukke deres huse ned for vinteren. Og netop i denne vinter har vi ellers forespørgsler nok. Flere end både før coronaen og sidste jul spørger på sommerhuse i julen og nytåret, forklarer han.

Kenth Solfjeld fortæller også, at sammenligner man bookinger til sommer netop nu med bookninger fra sidste års november, er der allerede stor interesse for sommeren 2022.

  • Sommerens iver efter at købe sommerhus er ikke gået i vinterhi. Lokale ejendomsmæglere kan slet ikke genkende en undersøgelse fra Boligsiden, som viser, at en stor del af de nybagte sommerhusejere skulle have fortrudt købet. Foto: Anders Knudsen/arkiv
  • Hos udlejningsbureauet Sol og Strand mærker man en øget interesse for at leje et sommerhus i julen - men der mangler huse til udlejning. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle