Annonce
Lokal nyt

Tjekkede lottotallene hele natten

Foto: Søren Wesseltoft

Vinderen af de 5,5 millioner i Lotto har nu meldt sig.

Det var svært at sove natten til søndag for et ægtepar på Lolland. Seks timers tid tidligere havde de fundet ud af, at de havde de syv vindertal i Lotto. Gevinsten er vundet på danskespil.dk og lyder på 5.566.554 kroner.

Vinderne ønsker at være anonyme, men vil godt fortælle, at de bor i Guldborgsund Kommune, at de er i 40’erne og har børn.

- Det er helt vildt fedt og totalt surrealistisk, fortæller manden.

De havde været ude at spise hos noget familie om aftenen og kom lidt sent hjem.

- Min kone var gået i seng, da jeg skimmede Lotto-tallene igennem på iPad’en, siger manden og forklarer, at de spillet Lotto i hvert fald i 20 år.
Den ene kupon har de spillet de seneste 10 år. Uge efter uge. Den er med forskellige datoer; fødselsdage og andre begivenheder.

- Tallene lignede nogle, jeg kendte. Jeg fik gåsehud, fortæller han og fortsætter:

- Jeg fandt computeren frem og tjekkede tallene der. Kan det virkelig passe? Så slå jeg op på tekst-tv, skrev vindertallene ned på en post-it og tjekkede igen. Jeg talte de syv tal, jeg ved ikke, hvor mange gange.

Derefter løb han ind til sin kone, der lå og sov.

- Er der sket noget, spurgte hun.

- Ja, men det er noget godt, svarede han og fortalte om Lotto-tallene.

Hun stod op, og de tjekkede tallene sammen. Den så ud til at være god nok. Men de ville gerne lige have den bekræftet. Da den var over midnat, kunne de først ringe ind til Danske Spil dagen efter klokken 9.00, når kundecentret åbnede.

- Vi fik ikke sovet meget. Jeg sov ikke meget mere end en time den nat, fortæller han.

Klokken 5.30 stod de altså op igen. Og tjekkede tallene.

- Jeg brugte mindst 10 logins på NemID fra lørdag aften til søndag morgen, griner den nybagte Lotto-millionær.

Klokken blev endelig 9.00. Og de ringede ind til Danske Spils kundecenter.

- Jeg spurgte ham, om han så det samme som mig. Ja, svarede han. Så begynder man at tro på det, siger manden og fortsætter:

- Vi gik rundt om os selv hele søndagen. Som min kone sagde: ” Jeg kan ikke spise noget, og jeg går rundt. Det er den bedste slankekur.”

De har altså vundet 5,5 millioner kroner.

- Det er slet ikke gået op for os endnu. Vi ved det godt, men det er ikke til at forstå. Jeg læste overskriften på Folketidende. Kæmpe Lotto-gevinst. Og tænkte, det er os. Det er meget mærkeligt, fortæller han.
Hvad tænker man, når man har vundet den store gevinst i Lotto?

- Hold da op. Det kan gøre en kæmpe forskel. Det giver nogle andre muligheder. Der venter en masse gode oplevelser i fremtiden.

De har takket ja til Danske Spils tilbud om økonomisk rådgivning.

- Ingen tvivl om, at vi skal fejre det på et tidspunkt. Det skal lige bundfælde sig. Men vi skal da betale lån ud. Og vi har også nogle drømme om rejser, fortæller vinderen og slutter:

- Vi har en rolig og ydmyg tilgang til det. Pengene kan få betydning resten af livet, hvis vi tænker os godt om.

  • Foto: Søren Wesseltoft
Annonce
Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem