Annonce
Lokal nyt

Trist dag hos Falck: Farvel til assistancecenter

Assistancecentret på Falck-stationen i Nykøbing er lukket, og aktiviteterne samles nu på assistancecentret i Vejle. Dermed må tillidsmand Steffen Krog og hans kolleger sige farvel til deres arbejdsplads gennem mange år. Foto: Anders Knudsen

Onsdag var sidste arbejdsdag for cirka 30 medarbejdere i Nykøbing.

NYKØBING - Det er ikke sjovt. Det er en identitet, der bliver strøget, når jeg lægger den her skjorte fra mig i eftermiddag.

Sådan lød det fra Steffen Krog, tillidsmand for medarbejderne på Falcks assistancecenter på Falck-stationen i Nykøbing onsdag formiddag. Sammen med rundt regnet 30 kolleger var han i gang med sin sidste arbejdsdag på assistancecentret på Kringelborg Allé. Fra og med i dag er det lokale center lukket og opgaverne overgået til Falcks andet assistancecenter i Vejle.

Beslutningen blev truffet i begyndelsen af juni, men arbejdet på Falck-stationen fortsatte indtil i går klokken 15.

- Vi har været lukningstruet hver gang, Falck skulle spare penge, men på grund af vores engagement og omstillingsparathed fik vi lov at overleve indtil nu, fortæller Steffen Krog.

Lukningen af assistancecentret i Nykøbing sker som et led i at tilpasse virksomheden til den forventede efterspørgsel efter covid-19-pandemien, lød det fra Falck i forbindelse med offentliggørelsen i sommer. Vejle blev valgt, fordi det var det største af de to centre.

Medarbejderne fra Nykøbing blev opfordret til at søge job på centret i Vejle, men det tilbud har ingen af dem taget imod. Over halvdelen af de 35 medarbejdere, som blev berørt af beslutningen om at lukke i Nykøbing, har fået nyt job eller går på pension eller efterløn. Tilbage er 13-14 medarbejdere, som nu skal ud at finde sig noget andet at lave.

- Det, der irriterer mig mest, er, at så mange gode kolleger nu skal tvinges til at finde noget andet. Mange af dem har været her i rigtig mange år. Det er gode, stabile folk, siger Steffen Krog.

Flere af medarbejderne i assistancecentret har været ansat i mere end 30 år.

- Vi har haft et fantastisk sammenhold. Vi kan ikke finde ud af at give op. Det, vi skal levere, skal være i orden, og sådan har det også været, efter vi fik at vide, at vi skulle lukke. Vi har ikke haft forhøjet sygefravær i den periode.

- Falck har aldrig været lønførende, så det er nogle andre værdier, der spiller ind for dem, der arbejder her. Vi får en tilfredsstillelse ved at gøre en forskel for kunden, forklarer Steffen Krog og tilføjer:

- Og så er det min anden familie. Nogle gange, når vi har haft rigtig travlt i perioder, har jeg været mere sammen med dem end med min egen familie. Og sker der noget, der kræver en ekstra indsats, så rykker vi alle frem i sædet og giver den en spand kul.

Falck har haft assistancecenter/vagtcentral i Nykøbing i forskellige udgaver i årevis og i hvert fald siden 1970'erne. Indtil for få år siden varetog man alle henvendelser vedrørende autohjælp øst for Storebælt, men de senere år har man taget sig af alle henvendelser omkring siddende sygetransporter fra hele landet.

Det er dermed en arbejdsplads med masser af historie og traditioner, der nu forsvinder.

- Det har fyldt meget hos mig, siden jeg fik beskeden. Min interesse har jo været at hjælpe folk bedst muligt. Nogle af dem har jo været her i 30 år, så for dem var bare det at skrive en ansøgning en ny verden, fortæller Steffen Krog.

Hvad hans egen jobfremtid bringer, ved han ikke endnu.

- Jeg er heldigvis sådan stillet, at jeg ikke bliver presset det første halve års tid, hvis jeg ikke finder noget. Men jeg ved også godt, at i min alder (58 år, red.) hænger jobbene ikke på træerne.

Falck tog officielt afsked med medarbejderne med kage i assistancecentret i går eftermiddag. Den lokale faglige klub gav frokost, og i aftes samledes medarbejderne så en sidste gang til et socialt arrangement i privat regi.

Lukningen af assistancecentret berører ikke brand- og ambulancedelen af Falck-stationen.

  • Assistancecentret på Falck-stationen i Nykøbing er lukket, og aktiviteterne samles nu på assistancecentret i Vejle. Dermed må tillidsmand Steffen Krog og hans kolleger sige farvel til deres arbejdsplads gennem mange år. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik