Vækstfond og kapitalformidler på charmeoffensiv i erhvervslivet på Lolland.
Det blev rigtigt godt modtaget af det lokale erhvervsliv, da Campus Nakskov i aftes inviterede virksomheder til fyraftensmøde i auditoriet.
Omkring 40 erhvervsfolk havde meldt sig til arrangementet, hvor Vækstfonden og Nexus Advokaterne kom og fortalte om mulighederne for at få lån og kapital til erhvervsvirksomheder, når bankerne ikke længere vil være med.
Faktisk var vækstfonden selv på udkig efter en mulighed for at komme til Lolland, da man ikke har lånt særlig mange penge ud lokalt, så det var et positivt budskab til erhvervslivet på Lolland.
- Det strømmer ikke ligefrem ind med ansøgninger fra Lolland, så henvend jeg endelig, sagde erhvervskundechef i vækstfonden, Thomas Blaabjerg.
- Vi er indstillet på, at ansøgere fra Lolland får præcis samme behandling som resten af Danmark, lovede erhvervskundechefen, der udtrykte sin glæde over at se så mange fremmødte denne mandag eftermiddag.